Bælter dur kun i godt føre

- Bæltetraktoren er helt eminent til såarbejde, fordi den næsten løber hen over marken i modsætning til en hjultraktor, der typisk trykker et otte centimeter dybt spor i marken og alene af den grund bruger en masse effekt på rullemodstand, mener landbrugsinspektør Søren Jespersen, Krenkerup.

- Efter 12 år med rotorharve, hvor vi lavede meget svineri og direkte voldtægt på jorden under efterårssåningerne, besluttede vi for to år siden at købe bæltetraktor, fortæller landbrugsinspektør Søren Jespersen, Krenkerup Gods på Lolland.

Dermed kan inspektøren nu trække på to års praktiske erfaringer med bæltetraktor på det lollandske landbrug, hvor godsets Claas Challenger 95 E bæltetraktor bruges til alt betydende jordbehandling.

- Vi er ophørt med at så lige efter ploven i efteråret. Bedst er det, når jorden efter pløjningen får 20 millimeter regn og derefter lidt solskin. Så kan vi lave en perfekt såning med vores otte meter brede Rapid såmaskine.

- Bæltetraktoren er helt eminent til såarbejdet, fordi den næsten løber hen over marken i modsætning til for eksempel en 250 hestes hjultraktor, der med 10 tons typisk trykker et otte centimeter dybt spor i marken og alene af den grund bruger en masse effekt på rullemodstand. Måske har vi 50 hk mere til rådighed, fordi der ikke er rullemodstand med bæltetraktoren, vurderer Søren Jespersen.

- Men konklusionen er, at hvis jorden er for våd og fedtet, skal vi slet ikke køre på den, hverken med en bæltetraktor eller en hjultraktor. Den del, vi har måttet pløje, når jorden har været lidt for vådt, brugte vi en hjultraktor til, fortæller inspektøren.

Den helt store fordel ved bæltetraktoren ligger derfor i den høje kapacitet, når føret er ideelt. For eksempel kunne man på Krenkerup på en af de få dage i september, hvor forholdene var gode, nå at tilså 102 hektar på 17 timer.

- Bælterne kan ikke tåle meget mudder. Ved pløjning af en roemark måtte vi for eksempel fordoble bredden på forlandet for at undgå for meget kørsel på forlandet.

- Bælterne fedter også, hvis man vil køre med bæltetraktoren direkte efter roehøst, hvor der ligger et lag roetop på jorden. Her er det nødvendigt at harve en gang først, fortæller Søren Jespersen.

- Et stort spørgsmål er stadig, hvor længe bælterne holder. Vi har mange flintesten hos os. Når man drejer, hænder det jo, at en sten kommer ind i bæltet og knuses. De skarpe skærver derfra skærer nogle grimme hakker i bælterne, og vi er spændte på, om de holder de planlagte fem år.

- Til sammenligning kan jeg sige, at dækkene på en pløjetraktor på Krenkerup normalt kun holder to år. Stenene er så stort et problem hos os, at vi er nødsaget til at have reservehjul med på alle redskaberne, så vi ikke spilder for meget tid med de cirka 100 punkteringer, vi har om året, slutter Søren Jespersen.

(4)

På Frijsenborg & Wedellsborg landbrug er det første gang, efterårsarbejdet er udført med de to nyindkøbte Claas Challenger bæltetraktorer. Trods det værste efterår i lang tid, har driftsleder Lars Rasmussen kun positive oplevelser med bæltetraktorerne.

- Vi har endnu ikke oplevet at sætte traktoren fast. Tvært i mod har bælterne haft så godt fat, at vi har kunnet presse den 410 hk store motor.

På det store jordbrug, der netop har gennemført en omfattende rationalisering af maskinparken, er 1.100 hektar tilsået uden pløjning, mens cirka 100 hektar blev pløjet før såningen. Det sker med en Horsch såmaskine. Kun såning af 14 hektar vintersæd blev ifølge Lars Rasmussen opgivet i det besværlige efterår.

- Det fungerer særdeles fint, siger Lars Rasmussen.

- Derimod kan bæltetraktoren ikke stå fast, hvis man vil forsøge at pløje i fedtet føre. Hvis ikke begge bælter har præcis lige godt fat, skrider bæltetraktoren ned i furen. Det prøvede vi på Wedellsborg, hvor vi kørte i noget meget stiv lerjord.

(2)

På grund af helt særlige forhold på de inddæmmede arealer på gården Øland-Attrup ved Limfjorden, valgte ejeren Henrik Fenger allerede for tre år siden at købe en John Deere 8300 T bæltetraktor. Bedriften omfatter 432 hektar ager, der fortrinsvis dyrkes med hvede.

- Jorden her ligger lavere end vandoverfladen i Limfjorden. Derfor arbejder vi for eksempel med overfladedræn i render, som vi etablerer efter såningen, fortæller Henrik Fenger.

- Lidt usædvanligt for inddæmmede arealer findes der her et stort lerlag. Det er besværligt at dyrke, men betyder jo, at vi kan høste gode udbytter i hvede år efter år.

- Pløjningen foregår med en almindelig hjultraktor og såningen med rotorsæt. Bæltetraktorens 250 hestekræfter er naturligvis lidt i overkanten for et fire meter bredt rotorsæt. Men man må huske, det er en meget tung og lerholdig jord, vi arbejder med, forklarer Henrik Fenger.

- Helt afgørende for at udnytte fordelene ved bæltetraktoren er vægtfordelingen. Hvis vægten alene ligger på den bagerste rulle, bliver marktrykket alt for stort, og man udnytter ikke den fantastiske bæreevne, bælterne har.

- Bæltetraktoren laver meget ravage i afgrøden, når man drejer med den. Og i tørvejrsperioder tænker jeg da, at vi med en hjultraktor kunne gøre mange af de samme arbejdsopgaver.

- Derfor er det bedste for os en kombination af både en bæltetraktor og en stor hjultraktor, som sikrer os en fleksibilitet, slutter Henrik Fenger.

Læs også