Fælles front mod MRSA

En lang række parter – blandt andre Landbrug & Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening – har underskrevet en MRSA-resolution

I de seneste måneder har læger, dyrlæger, forskere, landmænd og myndigheder sat sig sammen for at finde en fælles forståelse af problemerne vedrørende MRSA CC398. Det oplyser Den Danske Dyrlægeforening.

Og parterne har nu underskrevet en fælles resolution, der samtidig skal fungere som oplæg til det videre forløb i indsatsen mod MRSA.

Ifølge Den Danske Dyrlægeforening indeholder resolutionen flere konklusioner. For eksempel, at det ikke er realistisk fuldstændigt at udrydde MRSA CC398 blandt husdyr - og at resistensproblematikken skal løftes til et internationalt niveau.

Resolutionen er underskrevet af Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Svineproducenter, Lægeforeningen og Dansk selskab for klinisk mikobiologi.

Læs også