Et nyt udvalg skal sikre, at visionerne for udstillingen FarmerTech bliver til virkelighed
Udstillerne skal selv være med til at udforme udstillingen
FarmerTech.
Et udvalg med repræsentanter for en række af branchens
førende virksomheder er netop nedsat for at sikre, at visionen om en anderledes
og mere aktiv udstilling også bliver til virkelighed.
- Det centrale er selvfølgelig at lave en udstilling,
landmændene kan bruge, men også en udstilling, der passer til virksomhedernes
behov, lyder det fra formand for Agromek og FarmerTech Sten Andersen.
Han påpeger, at man sigter mod at skabe en meget kompakt
udstilling, hvor man som besøgende hurtigt kan skabe sig et overblik over alt,
hvad der udbydes inden for de forskellige områder:
- Vel at mærke samtidig med, at man som gæst kan deltage i
en række seminarer, konferencer og kundearrangementer. Vi inviterer områdets bedste eksperter og
forskere til at levere oplæg, byder iværksættere indenfor og ikke mindst:
Skaber rammerne for, at landmænd kan udveksle erfaringer med hinanden.
Udstillerudvalget, består af direktør Jens Agergaard,
JydenBur, direktør Jørgen Yde Jensen, Skov A/S, direktør Hugo S. Holm, Big
Dutchman, salgsdirektør Torben Olesen, Aco Funki, direktør Jens-Peter Pedersen,
Jema A/S, direktør Claus Brandt, Vissing Agro, vicedirektør Lisbet Holm, Viking
Danmark, seniorkonsulent Christian Koustrup Frandsen, Seges VSP, projektleder Anne-Luise
Skov Jensen, Agro Business Park, business manager Henrik Ottensen, AgroTech,
marketingkonsulent Birgitte Wulff Mikaelsen, Seges, direktør Sten Andersen, Dan
Egtved A/S samt direktør Allan Pedersen, Dansk Agroindustri.
Den første FarmerTech-udstilling finder sted i MCH
Messecenter Herning den 19.-20. januar.