Sidsel Birkelund Schmidt, der er forsker på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, arbejder i øjeblikket på at optimere den måde, som danske kornafgrøder optager og forbruger grundstoffet mangan på.

Det har netop høstet hende den eftertragtede pris »Det Frie Forskningsråds Forskertalent« sammen med 500.000 kroner til videre arbejde. Pengene vil forskeren bruge på at tage til Skotland og undersøge effektiviteten af manganoptag i de gamle skotske landracer af vårbyg, og finde ud af hvordan de klarer sig under kuldestress, der kunne minde om danske vinterforhold.

- Det lader til, at netop de her gamle sorter, som blandt andet bruges til whiskyfremstilling og som ikke er blevet forædlet synderligt i flere tusind år, har bibeholdt nogle egenskaber, der gør dem særligt effektive til at udnytte det plantetilgængelige mangan i jorden. Jeg vil prøve at finde genetiske karaktertræk, der bidrager til den egenskab, for potentielt kan denne viden bruges til at forælde vores danske sorter til at kunne det samme, fortæller Sidsel Birkelund Schmidt i en pressemeddelelse.

Afgrødernes evne til at optage og udnytte mangan er kritisk for udbyttet på marken, forklarer hun videre:

- Manganmangel i afgrøder kan give et væsentligt mindre udbytte, fordi planten får en mindre effektiv fotosyntese og derfor producerer mindre biomasse. Problemet er imidlertid, at man ikke kan se det direkte på planten, i det mindste ikke før det er alt for sent. Først når planterne er nået langt over tolerancetærsklen for manganmangel, vil bladene begynde at blive lyse og gro dårligere. Det er altså en form for skjult »dræber«, siger hun.

Derfor mener hun, at det er vigtigt at undersøge mulighederne for potentiel forædling, der kan hjælpe i den rigtige retning. Sidsel Birkelund Schmidt forklarer dog, at det ikke er sikkert, at man kan overføre generne for manganeffektivtet ’bare sådan’, men at det sandsynligvis vil blive en længere affære.