L&F efter nye ændringer i kvælstofkort: - Farcen fortsætter
Landbrug & Fødevarer kritiserer igen grundlaget for den kommende kvælstofregulering, efter at kvælstofkortene ifølge organisationen er ændret for anden gang på under to uger. Kritikken kommer, efter at SGAV har understreget, at de nuværende udledningsgrænser kun er foreløbige.

Trods SGAV's udmeldinger om, at det endelige kort, der skal udpege områderne med kvælstofreduktion, har L&F-formand Søren Søndergaard ikke meget til overs for den måde, man arbejder på med problematikken hos myndighederne. Arkivfoto: Anne Wolfenberg
Forvirringen om de kommende kvælstofkrav fortsætter, mener Landbrug & Fødevarer. Organisationen retter nu på ny en skarp kritik mod grundlaget for den kommende kvælstofregulering, efter at der ifølge L&F igen er kommet ændringer i myndighedernes kvælstofkort.
For knap to uger siden offentliggjorde myndighederne en ny prognose med foreløbige udledningsgrænser for kvælstof. Dengang lød kritikken fra Landbrug & Fødevarer, at tallene vendte op og ned på indsatsbehovet i store dele af landet. Ifølge organisationen pegede indsatsbehovet på 40 procent af det dyrkede areal i en anden retning end oprindeligt beregnet.
Onsdag oplyste Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) så i et skriftligt svar til Effektivt Landbrug, at de offentliggjorte udledningsgrænser kun er foreløbige, og at de endelige udledningsgrænser først ventes offentliggjort i september 2026.
Men den forklaring ændrer ikke på kritikken fra Landbrug & Fødevarer. Tværtimod mener organisationen, at de nye ændringer viser, at grundlaget fortsat ikke er klart.
- Farcen fortsætter, og den betyder, at eksempelvis Lister Dyb i 11 dage havde et meget stort reduktionskrav på kvælstofområdet. Det behov er så rullet tilbage igen, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.
Kritiserer fagligt grundlag
Søren Søndergaard retter igen kritikken mod det faglige grundlag for kvælstofreguleringen. Ifølge Landbrug & Fødevarer viser de seneste ændringer, at myndighedernes kort og beregninger stadig er for usikre til at danne grundlag for den regulering, der efter planen skal træde i kraft fra 2027.
- Vi har siden dag et kritiseret det faglige grundlag for kvælstofreguleringen. Derfor har vi ønsket og argumenteret for at udskyde starten. Ikke fordi vi ikke vil reducere kvælstof, ikke fordi vi vil fralægge os vores del af ansvaret, men alene fordi vi jo helt faktuelt kan se, at det faglige grundlag ikke er på plads, siger han.
I den tidligere kritik pegede L&F blandt andet på, at nogle områder ifølge de foreløbige tal gik fra at have et stort reduktionsbehov til et langt mindre behov, mens andre områder gik den modsatte vej.
Nu fremhæver organisationen, at de seneste kort ifølge L&F igen ændrer billedet. Det gælder blandt andet kystvandoplande, som først pludseligt stod til store reduktionskrav, men som nu igen står uden reduktionskrav.
SGAV: Tallene er foreløbige
Ifølge SGAV har det hele tiden været planen, at de endelige udledningsgrænser først offentliggøres i september 2026. Styrelsen oplyste onsdag, at de foreløbige udledningsgrænser er et tidligt estimat på, hvor meget kvælstof der må udledes pr. hektar markareal til kystvandene i 2027.
Formålet er ifølge SGAV at understøtte planlægningen på den enkelte bedrift ved at give en tidlig indikation af det forventede reguleringstryk i de enkelte oplande.
SGAV oplyste desuden, at udledningsgrænserne vil blive opdateret frem mod september 2026 med blandt andet konsoliderede data, hvor det er relevant, samt effekten af indsatser, der omfatter omlægning og udtagning af landbrugsjord.
Netop den forklaring er dog ikke nok for Landbrug & Fødevarer, der mener, at de gentagne ændringer skaber usikkerhed hos lodsejere, kommuner og lokale treparter.
KL har også peget på usikkerhed
Landbrug & Fødevarer henviser samtidig til, at organisationen ikke står alene med bekymringen. Ifølge L&F har også Kommunernes Landsforening i sidste uge peget på, at de nye foreløbige udledningsgrænser skaber usikkerhed hos både kommuner, landmænd og i de lokale treparter.
- Som politiker kan du mene meget og sige endnu mere, men du har også en opgave i at kontrollere, om dine egne myndigheder kan følge med i arbejdet. Og vi kan jo konstatere, at forvirringen er total, og at myndighederne kæmper med nogle deadlines, som fører til ufærdige udmeldinger på et alt for spinkelt fagligt grundlag, siger Søren Søndergaard.
De lokale treparter arbejder med planer for omlægning og udtagning af landbrugsjord, som skal bidrage til at reducere kvælstofudledningen. Ifølge Mars-databasen er der allerede indmeldt projekter, der reducerer kvælstofudledningerne med 4.960 tons ud af et samlet indsatsbehov i treparten på 12.776 tons.
Vil have mere tid
De endelige kort og udledningsgrænser skal ifølge SGAV være klar i september 2026. Det er tre måneder før den nye kvælstofregulering efter planen skal træde i kraft. Men den tidsplan er i bedste fald optimistisk, mener L&F-formanden.
- Man skal ikke vide ret meget om arealomlægning for at kunne se, at den tidsplan ikke bare er optimistisk. Den er også naiv. Og det er ærgerligt, at politikerne ikke har villet lytte til de stemmer fra virkeligheden, der har efterlyst lidt mere tid til at få faglighed og data på plads, siger Søren Søndergaard.
Landbrug & Fødevarer fastholder derfor, at starten på kvælstofreguleringen bør udskydes, indtil datagrundlaget og de faglige beregninger er på plads.




































