Blomsterstriber er ikke nok: Landbruget har brug for flere vilde bestøvere

Det er ikke længere nok at tænke på bestøvere som et naturhensyn ved siden af landbrugsproduktionen.

Det er et af hovedbudskaberne i en ny europæisk hvidbog, hvor 135 forskere fra otte EU-finansierede forskningskonsortier advarer om, at Europa står over for en alvorlig bestøverkrise, hvis tilbagegangen i vilde bestøvere fortsætter.

Blandt forskerne bag rapporten er flere fra Aarhus Universitet, herunder Claus Rasmussen, Martin Hvarregaard Thorsøe, James Williams, Johan Axelman og Chris Topping fra Institut for Agroøkologi. Det skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse.

Ifølge forskerne spiller bier, sommerfugle, svirrefluer, natsværmere og andre bestøvere en afgørende rolle for både fødevareproduktion, økosystemer og en række samfundsfunktioner. Derfor er beskyttelse af bestøvere ikke kun et spørgsmål om biodiversitet, men også om fødevaresikkerhed, økonomi og landbrugets egen fremtidige robusthed.

Understøtter landbrugsgrundlag

For selv om ikke alle afgrøder er lige afhængige af insektbestøvning, er et stabilt og mangfoldigt bestøversamfund med til at understøtte de dyrkede landskaber, som landbruget er afhængigt af. Når bestøverne bliver færre, øges sårbarheden i de systemer, der skal levere afgrøder, foder, frø, frugt, bær og robuste økosystemer.

Forskerne peger på, at problemet ikke kan løses med enkeltstående tiltag alene. Mange landmænd etablerer i dag blomsterstriber, og det kan være et positivt bidrag. Men hvis indsatsen skal virke, skal den i højere grad bygge på viden om de forskellige bestøveres behov gennem hele livscyklussen.

»Mange landmænd etablerer blomsterstriber, men få er klar over, at nogle natsværmere faktisk er mere effektive bestøvere end honningbier,« siger rapportens hovedforfatter, professor Jeroen van der Sluijs.

Netop natsværmere illustrerer ifølge forskerne, hvorfor en blomstrende markkant ikke nødvendigvis er nok. Mange bestøvere har ikke kun brug for blomster som fødekilde. De har også brug for værtsplanter til larver, redesteder, skjul, sammenhængende levesteder og et landskab, hvor føde og ynglemuligheder findes på de rigtige tidspunkter af året.

Det betyder, at frøblandinger og naturtiltag bør sammensættes mere præcist, hvis de skal understøtte andet og mere end de mest synlige bestøvere. For nogle arter kan larvernes behov være mindst lige så afgørende som de voksne insekters adgang til nektar og pollen.

Vil have større politisk fokus

I hvidbogen anbefaler forskerne blandt andet, at EU og medlemslandene gør bestøverbeskyttelse til et tydeligt og målbart mål på tværs af politikområder. I dag er ansvaret spredt ud over blandt andet landbrug, miljø, kemi, handel, finans, planlægning og uddannelse. Den fragmentering gør det ifølge forskerne vanskeligt at skabe en samlet og effektiv indsats.

De efterlyser også mere langsigtede virkemidler i landbruget. I stedet for kun at støtte kortvarige og frivillige ordninger bør der ifølge rapporten arbejdes mere med flerårige, resultatorienterede indsatser, der belønner landmænd for at bevare og udvikle eksempelvis levende hegn, blomstrende græsarealer, varierede sædskifter og sammenhængende levesteder.

Dermed peger rapporten også på en vigtig pointe for landbruget: Hvis samfundet ønsker flere bestøvere, skal landmændene have ordninger, viden og incitamenter, der passer til driften og til de lokale forhold.

Forskerne fremhæver samtidig, at bestøverkrisen skyldes flere påvirkninger på én gang. Ændret arealanvendelse, pesticider, klimaændringer, kvælstofpåvirkning, lysforurening, kemikalier og manglende levesteder virker sammen og kan forstærke hinanden. Derfor er der brug for en bredere indsats end blot at etablere flere blomster.

Mangler flere løsninger

Hvidbogen advarer også om, at honningbier ikke kan stå alene som løsning. Honningbier er husdyr og spiller en vigtig rolle, men de vilde bestøvere udgør en langt bredere og mere varieret gruppe. Ifølge rapporten er Europas største grupper af vilde bestøvere blandt andet sommerfugle og natsværmere, biller, hvepse, vilde bier og fluer.

Derfor skal indsatsen i højere grad rettes mod mangfoldigheden af arter og deres forskellige funktioner i landskabet.

For landbruget kan det blive afgørende. En mere mangfoldig bestand af bestøvere kan gøre bestøvningen mere stabil og mindre sårbar over for sygdomme, klimaudsving og ændringer i landskabet. Samtidig kan tiltag for bestøvere spille sammen med andre mål, eksempelvis bedre jordstruktur, mere naturindhold, lavere pesticidafhængighed og stærkere økosystemer omkring markerne.

Forskerne lægger ikke op til, at ansvaret alene skal placeres hos landmændene. Tværtimod peger rapporten på, at der er behov for bedre koordinering i EU’s politik, mere viden i rådgivningen, bedre overvågning af bestøverbestandene og økonomiske incitamenter, der gør det realistisk at gennemføre de nødvendige tiltag i praksis.

Men rapportens advarsel er klar: Hvis tilbagegangen fortsætter, kan det få konsekvenser langt ud over naturen selv. Også i landbruget.