Kongelig LIB-åbning

Stor tilstrømning til landbrugsmessen, der åbnede torsdag morgen i Fredericia - og slutter lørdag kl. 16.00

Der var kø ved indgangen, lige fra prins Joachim torsdag morgen havde sørget for den officielle åbning af LIB-messen i Fredericia.

Det gav for alvor grund til optimisme, og da der samtidig er sendt væsentlig flere adgangskort ud denne gang end for to år siden, ventede arrangørerne, at rekorden på 16.627 ville blive slået, når messen lukker lørdag kl. 16.00.

På messens førstedag torsdag kom der 4529 besøgende landmænd fra ind- og udland. Den hidtidige rekord denne dag blev sat i 1998, hvor LIB-messen for første gang så dagens lys. Her var besøgstallet om torsdagen godt 4100 gæster.

Ved 2002-udgaven af messen præsenterer udstillerne en række flotte stande med det nyeste materiel til landbruget, og der er rig lejlighed til at hente inspiration til det næste køb.

Om den sønderjyske prins og landmand efter rundvisningen torsdag formiddag forventede at købe nyt, forlød der intet om.

Læs også