Skræmte, dampende køer i de nye stalde nytårsaften
(LANDBRUG SYD) Moderne stalde er sunde og velventilerede, men også pivåbne for brag og lysglimt nytårsaften, og de kan skræmme køer fra vid og sans.
Hermann og Bodil Beuschau i Gejlå har drevet familiegården i mange år uden problemer med køerne nytårsaften. Men da de kort efter midnat 1. januar 2002 gik ind i deres nye løsdriftsstald for at se til en kælveko, fandt de alle kreaturerne klumpet sammen i et hjørne i den ene ende af stalden, forskrækkede og så ophedede, at dampen slog op fra dem.
– Det var tydeligt, at de var skræmt fra vid og sans af fyrværkeriet, siger Hermann Beuschau, der selv føler sig lidt skyldig i køernes forskrækkelse. Han og et par naboer i den lille landsby nord for Bommerlund Plantage har i mange år kørt deres private raketkapløb nytårsnat – helt enige om, at kineserne, der opfandt krudtet, også fandt på den bedste måde at bruge det: Til fyrværkeri.
Nytårsskyderiet har aldrig før generet hans køer, men i 2001 byggede familien Beuschau en ny løsdriftsstald for at fremtidssikre gården, og så fik piben – eller fyrværkeriet – en anden lyd. I hvert fald for kvæget.
De tror, at et frygteligt uvejr raser udenfor, og så tager flokinstinktet over. De bisser blindt af sted for at komme væk fra faren.
Det kunne de ikke i den gamle stald, hvor de stod bundne. Men i løsdriftsstalden er der plads til røre benene, også når det sker i panik. Og når den første ko blindt forsøger at løbe væk, smitter angsten lynhurtigt de andre .
– I hvert fald var de stadig forskræmte og dampende, da vi kom derind, siger Hermann Beuschau.
- Det gik vel også ud over mælkeproduktionen?
– Det tænkte vi nu ikke på at tjekke. Det kunne jo være gået meget værre. Tænk, hvis en ko eller kvie var faldet under den vilde flugt frem og tilbage. Det kunne let ske, især når de bisser rundt om hjørner. Så havde de andre i deres panik måske ikke sanset at løbe udenom den fald, siger Hermann Beuschau.
Det kunne især være blevet fatalt, hvis den faldne ko eller kvie gik med en ufødt kalv.
Men skræmte var de – og så tog Martin og Hermann deres forholdsregler.
– Vi syntes, det ville være en god idé, hvis vi og vores naboer i stedet samledes og affyrede fyrværkeriet lidt længere væk fra staldene, siger Hermann Beuschau.
Som sagt, så gjort. Salutten til ære for det nye år blev flyttet om på den anden side af gården, og goddag’et til det nye år blev ikke mindre hyggeligt af, at en stor del af den lille landsby var sammen om at beundre kaskaderne af fyrværkeristjerner deroppe. Men køerne blev klart mindre skræmte end sidste nytår.
Måske et eksempel til efterfølgelse andre steder. Initiativet skåner ikke alene kvæget, det styrker også det gode naboskab – der i den nuværende travle verden er hårdt trængt, selv ude på landet, hvor vi traditionelt kommer hinanden mere ved end i byerne