Økologisk korn er ikke en vinder

(LANDBRUG FYN) Omlægning til økologi er spændende og en øjenåbner i forhold til ordinær landbrugsdrift, men de seneste års erfaringer giver ikke begrundelse for at fortsætte, mener godsejeren på Tranekær Gods.

Pæregård er med sine 120 hektar en selvstændigt, matrikuleret ejendom under Tranekær Gods. For fire år siden blev arealet udtaget til økologisk dyrkning, og der er et år tilbage af den aftalte omlægningsperiode.

- Det har været drønspændende, og giver ikke anledning til fortrydelse, siger godsejer Christian greve Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær, men efter næste års høst vil det være slut.

Christian Ahlefeldt konkluderer, at over en fem års periode vil det økonomisk gå lige op i forhold til den ordinære drift, men det skyldes større udbytter med gode priser de første år efter omlægningen, og ikke mindst det ekstraordinære omlægningstilskud på 5.000 kroner pr. hektar inklusive hektarstøtten.

- Ellers ville det være gået helt galt, fordi udbytterne og priserne ved den økologiske korndyrkning i dag kan ikke stå mål med den øvrige drift, fastslår godsejeren.

- I praksis er det noget omstændeligt at organisere driften på denne måde. I vores godsdrift svarer det til, at en landbrugsejendom omstillede en enkelt mark, og skulle have separat behandling i marken og lagring af denne markafgrøde, forklarer godsejeren.

På Tranekær Gods har man udnyttet bygningerne på ejendommen Grønslettegård, hvor det tidligere grønttørreri er ophørt. Her kan den samlede kornhøst fra 100 hektar opbevares på ét sted.

Denne høst har givet 35 hkg, og der er et kraftigt kløverudlæg. Måske så etableret i en enkelt mark, at det giver anledning til overvejelse om at lade det stå til frødyrkning.

Kvaliteten af byggen er fin i år. Proteinprocent på 10,2 og en hektolitervægt på 70, så Christian Ahlefeldt kunne godt tænke sig at få det anerkendt til maltkvalitet.

- En merpris til malt på 30-40 kroner ville gøre godt, når forventningerne til den almindelige afregning er omkring 110 kroner, bemærker godsejeren, der har erkendt, at de første års afregning på op mod 200 kroner pr. hkg er svundne dage.

Med særlig hensyn til de separate krav for økologikorn, så har godset lejet et mobiltørreri hos en anden lokal landmand, proprietær Hans Christensen, Gundersgård i Lejbølle.

Høsten startede med 20 procent vand og endte med 15-16 procent, men nedtørringen til færdigvare er, ifølge Christian Ahlefeldt, forløbet fint med mobilanlægget, som er et Turbodan TD-15 fra Euro-Impex i Padborg.

Det har en hurtigere tørringskapacitet end det anlæg der tidligere har været anvendt, men til gengæld har det ikke en yderligere renseeffekt, lyder vurderingen

Opvarmningen er fra en oliebrænder og temperaturen indstilles meget enkelt. Omrøringen af kornet i vognen foregår via traktorens kraftudtag. Lagermanden påfylder kornet på lagerpladsen og aflægger det efterfølgende på plantørreri, hvor det kan ske en yderligere nedkøling og senere beluftning,

Christian Ahlefeldt fortæller at striglingen af markerne efter såningen i år har fungeret godt. To gange med cirka fem dages mellemrum, og så er omkring 60 procent af ukrudtsplanterne forsvundet.

Andre år, hvor der har været store regnskyl på det uheldige tidspunkt, er blindstriglingen inden kornafgrødens etablering og efterfølgende striglinger ikke lykkedes, og det hævner sig resten af vækstsæsonen, når der ikke er andre muligheder.

Striglen gør ikke noget ved tidslerne, og det vil kunne blive et problem på sigt.

- Erfaringerne med striglen, som fremdeles vil være til rådighed, kan sagtens være brugbare i den almindelige drift, når økologidyrkningen er ophørt, mener Christian Ahlefeldt.

- Jeg valgte ikke at afprøve den økologiske dyrkning ud fra en holdning, men alene ud fra en vurdering af, om det var en økonomisk farbar vej for driften, siger Christian Ahlefeldt.

- Set i forhold til tiden før sprøjtningen for 20-30 år siden er udbytterne nok pæne, men ikke tilstrækkelige. Ved at undgå sprøjtning kan der også reddes forskellige insekter og andet dyreliv, men alting har sin pris, erfarer Christian Ahlefeldt.

Arbejdet med striglen har åbnet øjnene for, at der faktisk går en anden del dyreliv tabt, men det er ikke det, der omtales mest. For Christian Ahlefeldt et det imidlertid en kendsgerning, at man ved kørsel med striglen mod ukrudtet i forårsperioden ikke kan redde alle rederne med lærker, viber og strandskader.

Læs også