Asylansøgere som praktikanter i landbruget

Langelandsk familiebruger har som vært taget udfordringen op med at hjælpe Dansk Røde Kors og dermed asylansøgere til at få et bedre indhold i tilværelsen, mens deres ansøgninger behandles.

Mange asylansøgere i Danmark risikerer at vente lang tid på at få deres mulige opholdstilladelse afgjort, og i ventetiden må der ikke begyndes et arbejdsmæssigt forhold.

Til gengæld må der godt etableres en aftale om erhvervsmæssig praktik, og det arbejder de ansatte hos Dansk Røde Kors med at etablere. På Langeland fik formanden for Langelands Familielandbrug, Asger Kristensen, Kædeby, en henvendelse, som han har reflekteret positivt på.

- Så længe de ikke ved, om de overhovedet får asyl i Danmark, så kan vi være med til at bibringe dem nogle gode oplevelser i hverdagen, som de kan snakke med familien om, når dagen er omme, siger Asger Kristensen som en af begrundelserne for ham til at give sig tid til at være praktikantvært.

For disse medmennesker er der et naturligt behov for, at have en vis samfundskontakt og føle den prestige, der ligger i at have været hjemmefra og taget del i en arbejdslignende situation.

- Vores aftale gælder for to asylansøgere og gælder for to til maksimalt fire dage om ugen fra kl. 10.00 til kl.17.00. Den første aftale startede den 24. april og gjaldt for en måned, og den sidste løber frem til den 14. juli. De kommer cyklende fra amtslandevejen, hvor Røde Kors-bussen sætter dem af og atter samler dem op efter »fyraften«.

Det eneste, som Asger Kristensen skal gøre, er at sikre sig forsikringsmæssigt. Det vil sige have tilstrækkeligt med ulykkes- og skadeforsikring, som nu engang ikke hører til blandt de dyreste forsikringer.

- Vi kan godt have lidt daglige gæt og grimasser, men det hører med til oplevelsen. Der er mange gentagelser, selv om alt uvæsentligt skæres fra. Det er med at holde sig til navneordene, og efterhånden har jeg fået erfaring i at se på folk, om de har forstået mig. Eller jeg i det mindste tror, at de har forstået mig, tilføjer praktikantværten.

Han kan godt referere til eksempler på det modsatte, da buskrydderen havde været i gang, og det var blomsterne og ikke ukrudtet, som havde ladet livet. Det absolut positive er deltagelse i arbejdet med oprydning, stensamling, tromling og harvning samt fodring af dyrene.

- Et godt kommunikationscenter er vores samling om spise- og kaffebordet. Dér har vi en tavle hængende, og den er formidabel til at skrive nogle vigtige ting ned, forklarer Asger Kristensen, hvis hustru, Lis Kristensen, også har sin medvirken til familiens samfundsaktiviteter.

- Det er godt for at snakke dansk, at Asger taler meget langsomt, siger Behudin Kozica, som med sine 29 år er den yngste og mest dansktalende. Dzibo Alomerovic er 40 år gammel, og de bor begge med familier i lejet hus i Bagenkop. Begge er flygtet fra et område i Serbien og tæt til Bosnien og Montenegro, hvor 50 procent var serbere, som fordrev muslimerne, der udgjorde 47 procent af lokalbefolkningen.

Behudin Kozica´s familie består af to sønner og konen, der har været praktikant på et plejehjem. Han var taxachauffør i Jugoslavien, men fik som muslim frataget sin bil af serberne. Han har været asylansøger siden august 1999, da han ankom til Sandholmlejren. I maj 2000 kom han til Center Holmegaard på Sydlangeland.

Landsfællen, Dzibo Alomerovic, har kone og fem børn og kom til Danmark først i år 2000. Hans oprindelige erhverv var som metaldrejer på en fabrik.

Hvis de kan blive i Danmark, vil de gerne være parat til en god arbejdstilværelse, understreger de begge. Behudin Kozica måske ved landbruget, men selvfølgelig gerne som taxachauffør, og Dzibo Alomerovic er måske klar til en tid som lastbilchauffør, hvis der ikke er plads ved en metaldrejebænk.

De er godt klar over, at det vil være nødvendigt med en god sprogskole, og netop derfor er de glade for at blive hjulpet på vej med en periode som praktikant.

Læs også