Nej til bufferzoner

Den danske natur har det udmærket. Der er ingen grund til at indføre yderligere restriktioner overfor landbruget for at redde en natur, der ikke har behov for at blive reddet, siger Gert Karkov.

- Wilhjelmudvalget skal arbejde for, at naturen både benyttes og beskyttes på en bæredygtig måde. Jeg synes dog, at det indtil videre for det meste har drejet sig om beskyttelse og ikke ret meget om benyttelse, udtaler Gert Karkov, Skovby ved Vojens, formand for Fælleslandboforeningen for Nordslesvig.

- Selvfølgelig skal landbrugsproduktionen foregå bæredygtigt under ansvar for det miljø vi har. Men alt for ofte sker det, at samfundet overreagerer på grund af diverse skrækkampagner. Vi så det med de døde hummere fra Mariager Fjord og igen med BSE-hysterien. Det er på tide, at der bliver råbt vagt i gevær, så man ikke atter en gang går over gevind, siger han.

Han er irriteret over, at det nu igen ser ud til, at landbruget skal reguleres for at redde Danmarks natur.

- Vi kan simpelthen ikke leve med, at der oprettes bufferzoner på 500 meter ved alle naturområder. Landbruget er allerede blevet pålagt så mange restriktioner, der ikke er nødvendige. Man går helt over gevind, siger Gert Krakov. Han er ikke imod bufferzoner hist og her, hvor det er nødvendigt, men vil ikke acceptere, at de indføres som en generel foranstaltning.

- Mange gange køres der efter et forsigtighedsprincip. I Sønderjyllands Amt har man f.eks. udpeget drikkevandsområder der berører 23 procent af landbrugsjorden, mens det de fleste andre steder kun drejer sig om cirka 10 procent. Regler og restriktioner er svære at få fjernet igen, når først de er indført – selvom de viser sig at være unødvendige. Derfor skal vi gøre hvad vi kan for at undgå, at der indføres flere regler end absolut nødvendig.

- Vi er da ikke ude på at ødelægge naturen – tværtimod. Der skal være plads til både landbrug og natur. Der skal skabes en bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Ingen har patent på nogen af delene, siger den sønderjyske landmand.

De mange restriktioner puster til strukturudviklingen. Når de områder, hvor der kan dyrkes landbrug uden for mange restriktioner, bliver en mangelvare, stiger jordpriserne og de mindre samt de yngre landmænd får svært ved at være med.

Læs også