Fynsk landbrug kan ikke hvile på laurbærrene

De fynske Landboforeningers afgående formand, Lars Erik Hornemann, understreger, at landmandens selvopfattelse er under forandring. Det er vigtigt, at godt landmandsskab vises frem. Landmænd skal operere på et marked, hvor økonomi, værdier og forbrugere går op i en højere enhed.

I sin sidste beretning som formand for De fynske Landboforeninger kom gårdejer Lars Erik Hornemann, Gudbjerg, på delegeretmødet i fredags på Hotel H.C. Andersen i Odense blandt andet ind på det forhold, som LOK’s direktør har peget på i en folder om foreningslivet i en zapper-tid: at landmandens selvopfattelse er under forandring.

- Tidligere tegnede billedet af jorden, planterne og dyrene landbruget som et erhverv i Danmark med enestående stor betydning for beskæftigelse og valutaindtjening, sagde Hornemann. Der er nu ved at blive sat nye ord på selvopfattelsen i vore rækker - såsom fødevareproduktion, miljø, dyrevelfærd og landdistrikter.

- Forbrugeren er kommet på banen med krav, der opfanges, bearbejdes og måske forstærkes eller omformes af medier, politikere og en række forbruger-, miljø- og dyreværnsforeninger. Som landmænd forlanges det, at vi bærer værdier i pagt med andre.

- Vor tids landmand, der er optaget af miljø, dyrevelfærd og det gode landmandskab, skal simpelthen være synlig. Ellers er det politiske spil om miljølovgivning, erhvervsstøtte, skattepolitik og fordeling af omkostningerne ved salmonella-handlingsplaner tabt. Til det arbejde er der brug for et stærk samspil mellem de lokale foreninger og organisationerne på nationalt niveau.

En ting er i hvert fald helt sikkert: At hvile på gårsdagens laurbær duer heller ikke for nogen af os fynske bønder, der også i morgen ønsker at være til stede og få indtægter og udgifter til at gå nogenlunde hånd i hånd.

- Det kan godt ærgre en fynsk bonde, at så mange uden direkte tilhørsforhold til virket i stald og mark har haft held til at sætte et så markant og for dem omkostningsfrit aftryk i den papirdynge, som Auken og kompagni den 23. august fik overdraget til nærmere studium.

- Det af regeringen nedsatte udvalg har haft til opgave at udarbejde en »national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse«. Jeg skal ikke her gå i detaljer med resultatet af samme arbejde udført af de mange vise mænd og kvinder - blot vil jeg gerne pointere egen 100 procent opbakning til den holdning, som Henrik Høegh og Niels Chr. Larsen tilkendegav på pressemødet i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

- Vi vil som landmænd fortsat bidrage aktivt til at skabe mere natur i landskabet, men videngrundlaget er ganske enkelt for dårligt til, at man med sikkerhed kan sige, hvor og hvordan man får mest natur for pengene. Hvordan definerer vi i øvrigt natur? Hvilken natur ønsker de fleste? Svarene på de spørgsmål er langt fra entydige.

- Vi vil gerne være med til at sikre biologisk mangfoldighed og beskytte truede naturtyper i Danmark. Blot er det altafgørende, at regningen for samme naturbeskyttelse ikke alene adresseres til landbruget. Hele samfundet må som en logisk konsekvens af eget ønske om mere natur være med til at dække den kæmpe regning, som uvægerligt følger med.

- Konsekvenserne skal afdækkes, inden der træffes beslutning om helt eller delvist at gennemføre udvalgets anbefalinger. Det er i sandhed helt naturligt!

- Jeg forstår derfor til fulde frygten hos de mange landmænd, som måtte risikere enten ikke at kunne få tilladelse til at tilpasse sin husdyrproduktion eller måtte frygte store værditab på såvel ejendomme som indtjening med tilhørende problemer ved salg grundet beliggenhed i et særligt område.

- Det er altafgørende, at der, forinden tanke gøres til konkret handling, fastlægges konkrete retningslinjer for økonomisk kompensation til de direkte berørte landmandsfamilier. Opgaven består for os alle i at finde et fornuftigt kompromis, hvor følelser og fornuft går hånd i hånd.

- I vished om, at regeringen på forhånd har udtrykt stor velvilje i forhold til at indgå forlig med SF og Enhedslisten om næste års nationale budget - ja, så er der også som fynsk landmand al mulig grund til kun at frygte det værste, vurderede Lars Erik Hornemann.

- Umiddelbart bedømt byder forslaget på en samlet regning til erhvervet på op til 360-460 millioner kroner. Ca. 260 millioner rammer specielt os landmænd, men dertil kommer forringelser, som også gælder for andre erhverv. Landbrugets andel bliver her mellem 100 og 200 millioner kroner. Der er kort sagt ikke meget nyt under solen.

- At økologien i forvejen ikke just stortrives, synes helt at gå regeringens bevidsthed forbi. I stedet håndhæves på velkendt vis det socialdemokratiske mantra om bedst at vide hvad folket er tjent med. Én ting ligger i hvert fald helt fast: Ritt Bjerregaard har sat sit kun alt for velkendte fingeraftryk på forslaget til det kommende års finanslov!

Læs også