Landbruget bobler af optimisme og investeringslyst

PENGE: De mange dygtige svine- og kvægbønder har gode muligheder for at få deres investeringer til nye produktionsanlæg og stambesætninger finansieret. Og det er billigt at låne penge lige nu er synspunktet hos kreditinstitutterne.

Specielt de gode svinepriser betyder, ifølge kreditforeningsdirektøren, at pengeinstitutterne ser meget positivt på svineproducenternes investeringsplaner. Dertil kommer at det er billigt at låne penge lige nu.

Strategi er ikke fremmed for landmænd, mener Erik Vestergaard Madsen. De fleste er vant til at lægge en strategi for driften af deres landbrug. De ved, hvad de vil satse på, og de har en ide om, hvad de kan forvente i fremtiden.

Finansiel strategi minder meget om produktionsstrategi. Bortset fra, at her handler det kun om penge. Mere præcist landmandens gæld.

Der kan være mange grunde til, at man ønsker at optage realkreditlån:

Bedriften kan have brug for nye investeringer. Man kan have brug for finansiering i forbindelse med ejerskifte, måske mellem to generationer. Måske er der penge at spare ved en låneomlægning, eller også har man brug for et mindre tillægslån.

Det er ikke alt sammen emner, der kræver lange og alvorlige overvejelser, men alligevel bliver landmanden nødt til at gøre sig nogle tanker, for eksempel om lånetype og løbetid. Hermed stilles landmanden overfor valg af finansiel strategi.

Her er det en god ide at have en holdning til fremtidens økonomiske udvikling. Om man tror på høj eller lav inflation, om renten vil stige eller falde og i hvilken valuta man ønsker at belåningen skal ske, euro eller danske kroner.

Det er selvfølgelig svært at forudse udviklingen. Mange landmænd har dog en god fornemmelse, og den er ofte afgørende for, hvilken type lån, man bør vælge. Om man skal vælge det sikre, eller man har økonomi og temperament til at satse på en gevinst ved at løbe en vis risiko.

Desuden bør landmanden også overveje fleksibiliteten i sin finansielle strategi. Måske har man behov for hurtigt at kunne omlægge sine lån eller at optage tillægslån.

Landmanden kan vælge mellem tre forskellige typer lån uanset om de optages i euro eller kroner:

Traditionelle realkreditlån, det vil sige obligations- eller kontantlån med fast rente og en fast løbetid på op til 30 år. Ydelsen før skat er næsten den samme i hele lånets løbetid. Efterhånden som gælden afvikles, bliver afdragene større og gældens andel mindre. Et fastforrentet realkreditlån baseres på obligationer med samme løbetid som lånets.

Rentetilpasningslån eller flekslån er et kontantlån med op til 30 års løbetid og periodisk tilpasning af renten. Rentetilpasningslånet er baseret på obligationer, der har en løbetid kortere end lånets. Ved at udskifte obligationerne flere gange i lånets løbetid, bliver lånet tilpasset den aktuelle rente. For tiden er renten på de »korte« obligationer lavere end på de »lange«, og derved opnår man en rentefordel, som naturligvis skal vejes op imod risikoen for større rentestigninger.

Herudover er der YJ-lån, der er statsgaranterede etableringslån med ydelsestilskud.

For realkreditlån i euro, gælder de samme regler som for realkreditlån i kroner med hensyn til løbetider, lånegrænser, afdragsprofiler mv. Kun ved den skattemæssige behandling af kursgevinster og kurstab afviger reglerne.

Der kan være flere årsager til at optage lån i euro. De tre vigtigste er rentefordel, risikoafdækning og risikospredning.

Det er vigtigt, at rentefordelen ved lån i euro er så stor, at den står i forhold til risikoen ved optagelse af lån i en fremmed valuta. Valutakursrisikoen ved lån i euro ventes dog at være begrænset, idet Danmarks Nationalbank og Den Europæiske Centralbank har indgået en aftale om beskyttelse af den danske krone inden for et udsvingsbånd på 2,25% i forhold til euroen.

Med lån i euro kan virksomheder med indtægter i euro og finansiering i kroner opnå en risikoafdækning af valutarisikoen. Dette opnås ved at matche valuta på aktiv- og passivsiden. Her er det interessant, at landbrugsstøtten fra EU bliver beregnet i euro.

Lån i euro behandles skattemæssigt som lån i fremmed valuta. Det betyder, at kursgevinster altid beskattes, ligesom kurstab er fuldt fradragsberettigede.

Selv om kursgevinster og kurstab er skattepligtige for såvel kontantlån som for obligationslån i euro, medfører forskellen på de to typer lån, at kontantlån (med udbetalingskurser under 100) er mere fordelagtige end obligationslån. Dette hænger sammen med, at kurstabet på kontantlånet lægges oven i renten, hvor kurstabet på obligationslån realiseres i takt med afdragene. Hermed bliver kurstab til fradrag i skattepligtig indkomst størst på kontantlån de første år af løbetiden og mindre de sidste. Det omvendte er gældende for obligationslån. Over løbetiden er summen af kurstab, der kan fradrages ens for de to låntyper.

Ved investeringer foretages en konkret vurdering, og som en del af det samlede værdigrundlag finansieres alle former for investeringer, herunder investeringer til forbedring, om- og tilbygninger og egentlige nybygninger, der kan medvirke til at sikre og forbedre indtjeningsevnen.

Af investeringer, som realkreditinstitutterne finansierer med realkreditlån kan nævnes køb af ejendom nummer to eller tre, jordkøb med eventuelt efterfølgende frasalg af bygningsparcel, nybygninger, nye stalde og tekniske anlæg, inventar, stambesætning, maskiner og boligforbedringer.

Læs også