Værn om grundvandet

Kommuner og amter oplever jævnligt tegn på arbejde med sprøjtemidler ved markboringer. Det medfører risiko for forurening af grundvandet.

Tomme dunke ligger og flyder på marken som synlige tegn på, at landmanden har været i gang med at sprøjte sine marker mod ukrudt og andet skidt. I nogle tilfælde ligger dunkene ikke blot et tilfældigt sted i marken, men lige ved siden af markvandsboringen som bevis på, at her har landmanden været i gang med at påfylde marksprøjten. Og det er et skidt sted at gøre det - for ikke at sige ulovlig.

Reglerne siger nemlig, at der omkring boringen skal være et beskyttet areal med en radius på fem meter, hvor der ikke anvendes hverken sprøjtemidler, gødning eller andre stoffer, der eventuelt kan forurene grundvandet.

Men kommunernes og amtets folk oplever jævnligt overtrædelser af reglerne.

- I stedet for at køre sager vil vi meget hellere starte med at gøre opmærksom på problemet, fordi de fleste ser forstående på det. Normalt er det nok til, at folk bringer forholdene i orden, siger Peter Madsen, hydrogeolog ved Ribe Amt og leder af Indvindingsgruppen.

Her er det ikke så meget landbrugets sprøjtemidler, der er fundet, men de midler, der anvendes på terrasser, grusbelagte pladser, idrætsområder, parkområder og andre udyrkede arealer, som man ønsker skal fremstå fine og ryddelige.

I de vandprøver, som vandværkerne udtager, analyseres der for forskellige midler ud fra en formodning om, hvad man forventer at finde. Det drejer sig om 16 ukrudtsmidler, et insektmiddel og fem nedbrydningsprodukter, herunder klorfenoler af forskellig art. Der kan sandsynligvis findes endnu flere stoffer, hvis man blot leder efter dem.

- Der findes sprøjterester i cirka en tredjedel af prøverne, og i mere end halvdelen af fundene finder vi BAM (2,6 dichlorbenzamid), som er et nedbrydningsprodukt fra Prefix. Derudover findes Atrazin og Simazin forholdsvis ofte. Nogle af de øvrige undersøgte stoffer findes kun lejlighedsvis, og nogle stoffer findes aldrig, fortæller Peter Madsen. De tre mest almindeligt forekommende stoffer er alle forbudte nu.

Men lige omkring boringen er historien en anden. Ved at bore efter vand forstyrrer man jordlaget, som bliver mere gennemtrængelig for sprøjtemidler, der så nemmere kan finde deres vej ned til grundvandet. Ifølge Peter Madsen er nedsivningen ved boringen 10-20 gange større end i den øvrige mark.

- Det er langt værre at spilde en halv deciliter koncentreret sprøjtevæske ved boringen, end det er at sprøjte 100 hektar med opblandet middel. Markvandsboringen er »det allerhelligste sted«, og her skal man absolut ikke stå med sine sprøjtemidler. Så heller fyld op ved den nærmeste hydrant, siger Peter Madsen, som også advarer mod at rengøre sprøjtebeholderen ved boringen og mod at anvende tørbrønden som opbevaringssted for midlerne.

Læs også