En spritny evaluering fra Fødevareministeriet viser, at reglerne om fortrinsstilling er tunge at administrere, de giver splid på landet, og i langt de fleste tilfælde ender reglerne med ikke at blive brugt alligevel.
Reglerne om fortrinsstilling kritiseres i en dugfrisk evaluering fra Fødevareministeriet for tre forhold: De er tunge at administrere, de giver ofte anledning til splid mellem jordbrugere, og de medfører kun i ganske få tilfælde, at jord afhændes til fortrinsstillede.
Evalueringen tegner samtidig et billede af, at reglerne ivrigt omgås i det ganske land.
Det er således helt almindeligt, at handlerne udskydes, mens den oprindelige interesserede køber foretager en - i øvrigt fuldt lovlig - omstrukturering af sine ejendomme, så handelen kan gennemføres på et senere tidspunkt uden at skulle bøvle med fortrinsstillingen.
Dette kan typisk ske ved, enten at hele eller dele af bedriften overdrages til nærtstående familiemedlemmer, ofte ægtefællen, således at den ønskede ejendom kan købes som ejendom nr. 1 eller inden for arealgrænsen på 100 hektar. Eller ved at den ønskede ejendom i stedet overtages af ægtefællen eller andre nærtstående familiemedlemmer som disses ejendom nr. 1.
Kan ikke stoppes
FødevareErhverv har i nogle klagesager afvist sådanne konstruktioner som forsøg på omgåelse, hvis de har været uden reelt økonomisk indhold. Men hvis de pågældende dispositioner er gennemført fuldt ud, så der er sket et reelt ejerskifte, vil der ikke kunne statueres omgåelse, hedder det i evalueringen.
Fødevareministeriet erkender, at denne trafik ikke kan forhindres, med mindre det bliver gjort ulovligt for ægtefæller at eje og eller drive hver sin bedrift. Og selv da vil tilsvarende konstruktioner, blot med forældre eller voksne børn eller andre, ikke kunne hindres.
Det er dog muligt at indføre et krav om, at handler med landbrugsejendomme skal tinglyses for at blokere for tilfælde, hvor bedrifter overføres til ægtefællen ved hjælp af en utinglyst ægtepagt.
Dette krav vil dog på ingen måde kunne hindre de beskrevne modeller, men alene kunne gøre disse mere omkostningstunge, vurderer Fødevareministeriet i evalueringen.
Kiv
Fortrinsstillingen kan også omgås på andre måder.
Evalueringen beskriver således, hvordan sælgere, når der konstateres interesse for fortrinsstilling, udnytter sin ret til ikke at gennemføre handelen som oprindeligt planlagt, men i stedet vælger at sælge til anden side, hvor spørgsmålet om fortrinsstilling ikke bliver aktuelt. Sådanne tilfælde har FødevareErhverv modtaget en del klager over.
Det er altså fuldt ud muligt - og lovligt - at sælger i stedet kan vælge at sælge til en tredjemand, eller for den sags skyld at undlade at afhænde arealet, konstaterer evalueringen.
Samlet mener ministeriet, at reglerne om fortrinsstilling som hovedregel ikke hindrer folk at købe suppleringsjord. Derfor foreslår fødevareministeren reglerne afskaffet.
Når en køber af suppleringsjord (eller af yderligere landbrugsejendomme), efter erhvervelsen vil komme til at eje mere end 100 hektar (dog 125 hektar ved supplering af hovedejendomme), kan han/hun kun få tilladelse til det, hvis der ikke er ønsker om suppleringsjord fra andre ejere af nærliggende mindre ejendomme.
Dette undersøges ved, at der ved jordbrugskommissionens foranstaltning sker en annoncering i lokale medier om den påtænkte handel, med angivelse af en frist inden for hvilken eventuelle interessenter skal anmelde deres ønske om fortrinsstilling. Ønskerne bliver herefter sagsbehandlet for at få klarlagt, om betingelserne for at få meddelt fortrinsstilling er opfyldt.
Den, der ønsker fortrinsstilling, skal opfylde krav om uddannelse, have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret eller på en anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, selv drive sin eller sine landbrugsejendomme, være villig til at betale sædvanlig handelspris for jorden og eje en bedrift på mindst 30 hektar eller med et årligt arbejdsbehov på mindst 900 timer.
Herudover skal suppleringsjorden ligge inden for en luftlinjeafstand på 2 kilometer fra beboelsesbygningen på den ejendom, der skal suppleres, og lovligt kunne sammenlægges med en landbrugsejendom i den fortrinsstilledes bedrift. Den samlede bedrift må ikke efter suppleringen blive større end 70 hektar.
Fødevareministeren henviser blandt andet til, at fortrinsreglerne er administrativt tunge i sin begrundelse for helt at ophæve reglerne om fortrinsstilling.
Med til billedet hører, at ud af i alt 72 klagesager i henhold til landbrugsloven i 2008, vedrørte de 25 sager fortrinsstillingen (35 pct.), oplyser FødevareErhverv.
Da fortrinsstillingen blev indføjet i landbrugsloven ved revisionen i 1986, var formålet at give landmænd med animalske produktioner mulighed for at købe suppleringsjord.
Siden er formålet dog blevet udvidet til at være en mere generel sikring af mindre ejendommes mulighed for at gøre sig gældende i jordkapløbet og dermed sikre eksistensen af landbrugsbedrifter af forskellig størrelse. Baggrunden er, at en stor del af presset på jorden hidtil har haft sit udspring i reglerne om, at en vis del af udspredningsarealet skal være ejet jord under bedriften.
Men da dette krav forudsættes ophævet i forbindelse med den kommende lovændring, må en del af presset på landbrugsjorden forventes at lette, samtidig med, at en del af rationalet bag fortrinsstillingen bortfalder, fremgår det af Fødevareministeriets evaluering.