Fagfok bruger som bekendt ordet planteværn, når diverse sprøjtemidler til brug i moderne planteavl omtales. Et nyt og direkte synligt planteværn – eller måske nærmere grøntsagværn – kan være på markedet i 2005.

Det nye planteværn, som er under udvikling af firmaet Vestergaard Frandsen A/S i Kolding, er et polyethylene-nethegn, der har gennemgået en imprægnering med et pesticid.

Ideen med insekthegnet er direkte eller indirekte at »fange« en række af de lavtflyvende skadevoldende insekter, som generer avlerne og deres højværdi-afgrøder.

I praksis fungerer det pesticidimprægnerede hegn på den måde, at skadevolderne flyver ind i hegnet, som har en tiltrækkende gul farve. Ved direkte kontakt eller blot ved at være i kontakt med små doser pesticiddampe fra hegnet, vil de fleste skadevoldende insekter ifølge producenten efter få minutter være påvirket af insekticidet og efterfølgende dø.

- Bicheludvalgets rapport har signaleret, at der skal findes alternativer til den direkte brug af sprøjtemidler. Med vores net undgår man, at skulle sprøjte planteværnsmidlerne direkte ud på afgrøderne. Der kommer altså ikke pesticider direkte ud i naturen, hvis man bruger nettet, forklarer Finn Kjærgaard fra Vestergaard Frandsen.

Han påpeger samtidig, at man ved hjælp af det gule net, der forventes at kunne bruges i mere end en sæson, i realiteten kan tale om, at produktionen indenfor hegnet er en form for Integreret Produktion (IP).

- Det, vi nu er i gang med, er, at få samlet dokumentation for, at vores hegn fungerer i praksis. Vi er fortsat i en udviklingsfase. Men selvom det endnu er for tidligt at konkluderer noget på basis af det igangværende forsøg, tør jeg godt gætte på, at nettet vil kunne være i handlen fra 2005, siger Finn Kjærgaard.

Producenten kan endnu ikke svare på, hvor meget en grøntsagsavler skal forvente at skulle betale pr. løbende meter af opfindelsen. Dertil kommer, at der fortsat er rent praktiske problemer omkring en rationel opstilling af hegnet, der skal løses.

- Det er noget af det, vi skal arbejde videre med, ligeså snart vi kender forsøgsresultaterne og har en godkendelse fra myndighederne, slutter Finn Kjærgaard.

Forsøget ved Askov udføres rent praktisk af firmaet Agrolab A/S, Middelfart.

Dette er i hvert fald tanken bag den opfindelse, som firmaet Vestergaard Frandsen A/S tester i en kålmark ved Askov netop nu.

Kort fortalt har man indhegnet cirka 12 hektar i en række parceller. I alt er der brugt cirka fem km hegn – og heraf er halvdelen af hegnet imprægneret med et pesticid.

I hver af parcellerne er opstillet en række gule plader med klister, og ved at optælle, hvor mange insekter, der befinder sig på klisterpladerne, kan man danne sig et billede af, hvor mange insekter, der slipper gennem det imprægnerede og det uimprægnerede hegn, således der efterfølgende kan foretages en bedømmelse af afgrøden for evt. insektskade i forhold til insektpopulationen.