Skyhøje avancer på færdigblandinger til svin

Grovvarefirmaerne har for alvor scoret kassen på at sælge svinefoder i den kontraktsæson, der nu er slut. Det mener i hvert fald svineproduktionskonsulent Mathias Bruun, Østjysk Svinerådgivning (billedet).

- Mest voldsomt ser det ud, når vi taler om startblandinger til smågrise. Sætter vi kornet til 75 kroner og soyaskrå til 145 kroner pr. tønde, burde prisen for 100 kilo startblanding ligge på lige omkring 240 kroner, når vi lægger de obligatoriske 16 kroner til fremstilling, fragt og avance oven i. Men den typiske pris for startblandinger ligger i øjeblikket oppe over 300 kroner, så her snupper firmaerne over 60 kroner ekstra i avance pr. 100 kilo, siger Mathias Bruun.

- Kigger vi på slagtesvineblandingerne, hvor det jo drejer sig om rigtigt store mængder, burde prisen i øjeblikket ligge omkring 118 kroner pr. tønde - inklusive de 16 kroner til fremstilling, fragt og avance.

Her lyder de bestående kontrakter typisk på 145 kroner, og nye kontrakter tilbydes nu til omkring 128 kroner - altså et fald på en god halv snes procent. Men det er efter min mening stadig alt for dyrt i forhold til kornprisen. Folk får typisk tilbudt omkring 65 kroner for korn, fortsætter den østjyske svineproduktionskonsulent.

- Så den førte prispolitik kan tilsyneladende godt komme til at give bagslag for grovvarebranchen. For de kommer nok til at miste en række store svineproducenter som svinefoderkøbere. Mange af disse har ikke hidtil kunnet se nogen nævneværdig økonomisk gevinst i hjemmeblanding, siger Mathias Bruun og tilføjer:

- Her skal det retfærdigvis med i billedet, at en række afprøvninger har vist, at foderudnyttelsen ved hjemmeblanding generelt ligger omkring fem procent lavere end ved færdigfoder. En af årsagerne er uden tvivl, at grovvarefirmaerne trods alt er bedre til at styre fremstillingsprocessen.

- I øvrigt begynder Den Rullende Afprøvnings firmaafprøvninger nu at vise, hvilke firmaer herhjemme, der mest vedholdende fremstiller svinefoder af god kvalitet, siger Mathias Bruun og nævner i den forbindelse Hedegaard A/S og Brødrene Ewers A/S som nogle af »klassens artige drenge«.

- Derimod ligger svinefoderblandingerne fra de to store i grovvarebranchen herhjemme, DLG og KFK, næsten altid dårligere end kontrolblandingen, fortæller han.

Den næsten nyvalgte formand for Landsforeningen Den Lokale Andel, gårdejer Jørgen Damgaard, Overgård ved Hejls, der desuden er formand for Kolding Omegns Foderstof- og Gødningsforening, vil ikke afvise, at avancerne på svinefoder i det forløbne år har ligget »i den pæne ende«.

Men han understreger samtidig, at det er bydende nødvendigt, at branchen tjener penge for at kunne udvikle sig løbende og modernisere sine produktionsanlæg.

- Er der ikke penge til udvikling og moderniseringer, får vi jo ikke de dynamiske grovvarevirksomheder, som jo nu engang er i landmændenes interesse, siger Jørgen Damgaard.

- I vores lokale grovvareforening har vi typisk et overskud på 5-10 millioner kroner ud af en årsomsætning på hen ved 500 millioner, vel at bemærke i de år, hvor det går godt. I vores branche opereres der ikke sjældent med avancer på under en enkelt procent, og det kan i hvert fald ikke siges at være for meget.

- Man skal jo heller ikke glemme, at vi i vores branche altid må leve med en vis risiko. Vi står nemlig altid ved indgåede kontrakter - også selvom det engang imellem betyder tab for os på grund af stigende råvare- og kornpriser.

Den høje pris på korn sidste år i høst har i øvrigt betydet, at nogle firmaer har måttet nedskrive værdien af deres kornbeholdninger i årets løb, siger Jørgen Damgaard.

- Selvfølgelig vil landmanden altid gerne have sine grovvarer, herunder svinefoder, til den lavest mulige pris. Men det må ikke glemmes, at der jo nu engang er en række krav, eksempelvis om kvalitet og indhold, som blandt andet svinefoderblandinger skal leve op til. Og det koster.

- Hjemmeblanderne derimod, som jeg i øvrigt ikke på nogen måde vil nedgøre, står ikke med en kontrollant, der kigger dem over skulderen, pointerer han.

Det forklarer han med, at det primære jo dybest set ikke er, om svinefoderet koster lidt mere eller mindre, men derimod, at det er af en kvalitet, som giver en høj tilvækst og et lavt foderforbrug, så der opnås så højt et dækningsbidrag som overhovedet muligt. I øvrigt har det jo vist sig, at foderudnyttelsen er bedst med fabriksfremstillet foder.

- Selv om jeg måske har ytret mig lidt kritisk om konsulenterne, er det vigtigt for mig at understrege, at et godt samarbejde med dem er meget vigtigt. De har jo forstand på det svinefaglige, mens vi i grovvarebranchen gerne skulle være de bedste til at købe ind og producere foder, slutter han.