Markvandring afslører naturplejens værdi

Jammerbugt Kommune ejer et stykke jord ved Blokhus, der er beskyttet som §- natur. Det betyder, at kommunen er forpligtet til at bevare den særlige naturværdi. Og her kan græssende dyr hjælpe. Kommunen har derfor en aftale med Kristina Larsen om naturpleje af arealet.

Kristina Larsen har de seneste ti år haft naturpleje som bibeskæftigelse ved siden af opgaverne på Blokhus Ridecenter.

I år har hun plejet arealer ved Rødhus og Blokhus, Hune, Saltum og Skagen med sine cirka 40 kødkvægsdyr og cirka 45 ungheste. Kristina Larsen har diplom fra AMU-uddannelsen »Landmanden som naturforvalter«, der udbydes af Nordjyllands Landbrugsskole.

Heste og køer udfører naturpleje

Det kommunalt ejede areal ved Blokhus er på 13 hektar, og det består af en mosaik af forskellige naturtyper – overdrev, eng og mose.

Kristina Larsen har hen over sommeren og begyndelsen af efteråret haft fire islandske heste og fem tyre til at gå sammen på arealet.

Markvandring i september

I slutningen af september nærmede tiden sig, hvor tyrene skulle slagtes, da tilvæksten havde toppet, og Kristina Larsen tog på markvandring sammen med skov- og landskabsingeniør Marianne Fisker fra Jammerbugt Kommune.

- Det er så lækkert, at heste og kreaturer går sammen, fordi de græsser på forskellig måde, siger Marianne Fisker.

Formålet med markvandringen var, at vurdere græsningens samlede virkning på naturen.

- For en måned siden var det her område spist godt ned, forklarer Kristina Larsen – om den tørre del af arealet, der kaldes overdrev.

Dyrene blev derfor flyttet ned i det våde areal – mosen - hvor effekten nu skal vurderes.

- Det var godt, at vi aftalte, at du skulle flytte dyrene væk fra overdrevet, så de kunne græsse på de tilgroede våde arealer. Det er helt tydeligt, at det våde nu er afgræsset og det er ok, at der stadig er lysesiv, da de jo også hører naturligt til på de våde arealer, konstaterer Marianne Fisker.

Skabe mere biodiversitet

Formålet med naturpleje er at skabe mere biodiversitet, og her spiller skabelsen af lysåbne arealer en væsentlig rolle. Men der er også andre indikatorer for en høj naturværdi. Det er store lorte, tuer, jordhuller, skrab, dødt ved og sten.

Den professionelle naturforvalter og projektlederen sætter flueben ved det hele.

På den lysåbne og næringsfattige jordbund vokser desuden urten djævelsbid, der blomstrer med sine små lilla blomster helt ind i oktober.

Djævelsbid er værtsplante for den sjældne sommerfugl, Hedepletvinge.

Sæson 2025 godkendt

Marianne Fisker og Kristina Larsen kigger forhåbningsfuldt efter muligt spind efter Hedepletvingen, der i dag kun findes på nogle få nordjyske lokaliteter. Den er set i et område lidt længere mod sydvest og ved Skagen, så den kunne måske også have levested her på marken.

Kristina og Marianne drøfter det samlede udbytte af dette års naturpleje.

Kristina Larsen konstaterer, at der har været en passende variation af varmt vejr og nedbør, sådan at der har været græs nok, hvilket er vigtigt for kødproduktionen, idet kvæget udelukkende opnår tilvækst på grund af græs. Men AMU-kurserne har også lært Kristina Larsen at se naturarealet med andre øjne.

- Jeg er rigtig glad for at have fået en masse god og faglig viden om, hvilken effekt mine dyr gør, og hvad de kan gøre på naturarealerne via min nye uddannelse, siger hun.

Afgræsning har værdi

På markvandringen med Marianne Fisker kan Kristina Larsen konstatere, at afgræsningen har værdi på flere måder.

- Der er en god variation af høj og lave planter på marken, konstaterer hun.

Mens Marianne Fisker fortæller, at den indsats Kristina Larsen har gjort, har gjort en forskel og skabt et mere lysåbent område.

Optimering af naturplejens effekter

Kristina Larsen har en femårig naturplejeaftale på dette areal, og derfor er hun interesseret i at vide, hvordan hun kan optimere naturplejens effekter.

- Dyrene har spist det, der er på overdrevet. Men det ville ikke have gjort noget, hvis de havde gået her i mosen et par uger mere. Det kunne være fint at starte her næste år, fortæller Marianne Fisker.

Tyrene kom i år ud på arealet i slutningen af maj.

Kommunen havde lavet et udbud, hvor der ikke var stillet krav om helårsgræsning. Af hensyn til blomstring, insekter og frøspredning er det vigtigt, at der ikke græsses for intenst i sommertiden.

Derfor er der også tre hektar til hvert dyr at boltre sig på i en periode på cirka fem måneder.

- Vi vil gerne have så lang en græsningsperiode som muligt, siger Marianne Fisker.

Ønsker flere tager uddannelse

Marianne Fisker glæder sig over, at naturforvaltere som Kristina Larsen har øje for, hvordan græssende dyr skaber mere biodiversitet på marken.

- Vi drømmer om, at alle vores naturplejere tager AMU-uddannelsen, siger hun.

Marianne Fisker er Jammerbugt Kommunes projektleder på Life IP Natureman – Landmanden som naturforvalter. Som projektleder har hun ihærdigt bakket op om, at landbrugsmedarbejdere i kommunerne får mere viden om naturpleje. To af dem har deltaget i AMU-kurset sammen med landmænd og dyreholdere. Disse kompetencer kan bruges, når landbrugsmedarbejderen er på tilsyn og har den direkte kontakt med landmænd.

Netværksmøder forude

I Jammerbugt Kommune samarbejder fagligheder indenfor natur og landbrug. Landmanden kan få en helhedsorienteret dialog om naturpleje, hvor landbrugsmedarbejderen har øje for, om dyreholdet på ejendommen er lovligt og om alle tilladelser er på plads. Men også tage dialogen om naturpleje på arealer, som måske ikke afgræsses.

Jammerbugt Kommune vil indkalde til et netværksmøde for nuværende og interesserede naturplejere til foråret.

- Mange hobbylandmænd vil gerne lave naturpleje, men de er måske i tvivl om, hvordan de håndterer det i forhold til dyrevelfærdsregler og tilskudsordninger. Vi har rigtig mange redskaber i projekt Life IP, som vi gerne vil fortælle om, siger Marianne Fisker.