Det udtaler Willy Littau, formand for Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl i fortsættelse af beskyldninger fra Martin Merrild, formand for Dansk Erhvervsfjerkræ og medlem af bestyrelsen for Dansk Fjerkræråd tidligere på ugen.

- Ingen vil som vi beklage, at den frygtede sygdom har ramt Danmark, men vi vil samtidig tillade at erindre om, at det rent faktisk er i de store erhvervsfjerkræbesætninger - med mange tusinde dyr, at sygdommen hidtil er konstateret. Der er således intet belæg for Martin Merrilds udtalelser om, at de mange små hobbyhønseavlere øger risikoen for smittespredning, og at handel med æg og dyr mellem de mange hobbyavlere øger smitterisikoen - også for de store producenter.

Willy Littau fortsætter: - Det er grotesk at høre den ene gang efter den anden, i den situation vi er i nu, at det ikke er erhvervsfjerkræ der er skyld i situationen. Det første tilfælde med mistanke om ND var i en erhvervsbesætning. Det andet tilfælde om mistanke, som så viste sig at være rigtigt, var også i en erhvervsbesætning ­ tilmed en opformeringsvirksomhed som laver æglægnings hønekyllinger til indsætning i andre erhvervsfjerkræhold. Hele situationens groteskhed opstår ved, at denne erhvervsbesætning sælger mindre hold hønekyllinger til flere handelsfolk, som så sælger disse dyr videre i mindre hold, uden at registrere til hvem man sælger. Sidstnævnte er en klar overtrædelse af gældende bekendtgørelser om handel med fjerkræ!

- Racefjerkræopdræt er ikke hobbyhønsehold, selv om racefjerkræ er en hobby ­ for man kan nemlig ikke leve af racefjerkræopdræt, men vi vil ikke have skudt i skoene, at det er os der er skyld i situationen, siger Willy Littau videre.

- Som racefjerkræavlere er vi underlagt en række love og forordninger. Blandt andet skal vi føre lister over, hvilke dyr vi sælger, og til hvem. Dermed bidrager vi aktivt til et opsporingsarbejde, dersom en ulykkelig situation som den nuværende skulle opstå. Kan alle erhvervsfjerkræavlere sige det samme?

- I stedet for at skyde skylden på andre, burde Martin Merrild sammen med bestyrelsen for Dansk Fjerkræråd, Fødevareministeren og vi andre i fællesskab finde ud af, hvordan vi kommer videre. Der kommer en dag, når sygdommen ikke længere er i danske fjerkræbesætnigner, store som små. Og hvad gør vi så? Hvordan forebygger vi? Er tiden kommet, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, om vi vaccinerer alle dyr, på samme måde som man gør i de fleste andre lande i EU, slutter Willy Littau.