Det er dog langt fra alle problemer i svinestalden, der løses ved at ændre på foderet. Faktisk er det vel de færreste problemer, der løses blot ved at rette på fodersammensætningen. Oftest må man kigge på en hel række parametre for at løse en given problemstilling.

I det følgende vil jeg komme ind på nogle områder, hvor jeg umiddelbart mener, man som rådgiver og svineproducent kan gøre væsentlige landvindinger - set med en ny rådgivers øjne.

Mængden af registreringer, der udarbejdes i landbruget, er meget svingende - til tider er det forbavsende få, der laves på selv en meget stor produktion. Hvis der laves E-kontrol, har man mange data til rådighed, men selv i de tilfælde kan man med fordel lave flere optegnelser. Har man søer, ville det være oplagt at registrere fødselsvægten total pr. kuld og pr. gris. Tilsvarende ved fravænning kuldvægt og vægt pr. gris. Men hvorfor dog dette?

Hvis en so rammes af en negativ hændelse såsom sygdom eller utilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer, vil afkommet være det, der rammes først. Dette gælder såvel i drægtigheden som i farestalden. Med andre ord vil sådanne data kunne understøtte et givent stykke opklaringsarbejde, eller det kunne bringe et problem frem i dagens lys.

I klima- og slagtesvinestald ville det være oplagt at registrere vand- og foderoptagelse pr. sektion. I mange tilfælde vil det være problematisk at registrere foderoptagelsen, men vandforbruget ville ofte kunne måles med et vandur, som skulle aflæses en gang i døgnet. Pludselige udsving ville afsløre, at et problem er under opsejling eller allerede startet.

Argumenterne for at foretage registreringer er mange. Man kommer ganske enkelt meget tættere på sin produktion, og skal der laves en analyse på et problem, har man allerede mange af de nødvendige data til rådighed. Og ikke mindst tror jeg, at ens motivation og arbejdsglæde vil stige ganske betragteligt, når man hele tiden kan se konsekvenserne af de handlinger, man foretager.

Det betyder også, at for hver gang vi nedskærer dødeligheden med én procent, ligger der 70 mio. og venter. 1,5 procent svarer rundt regnet til 100 millioner kr. Regner man på tallene i en besætning med 500 søer, vil det tilsvarende tal være 36.000 kr. for hver gang dødeligheden sænkes med én procent.

Effekten for den enkelte bliver med garanti større, da parametre som tilvækst og foderforbrug også vil forbedres. Dør der færre grise, vil det være udtryk for, at færre grise vil være syge, og at sundhedstilstanden i det hele taget vil være forbedret - derfor denne afledte effekt.

I afprøvninger har vi enkelte gange set foderforbrug omkring de 2,5 FEs/kg, mens der på avlsstationerne kan måles foderforbrug ned til 1,9 Fes/kg på renracede dyr. Her vil jeg ikke lave en større udregning, men blot anføre, at en forbedring af foderforbruget på 0,1 Fes/kg svarer til 8 kr. pr. slagtesvin.

Unægteligt noget at gå efter for såvel svineproducent som rådgiver. Afprøvninger og erfaringer fra praksis viser også, at hjemmeblandere får sværere og sværere ved at følge med færdigfoderbrugerne, når vi taler foderforbrug og produktivitet. Et af de midler, der her skal tages i brug, er, at man som hjemmeblander sætter større fokus på det foder, der hver dag produceres.

Mit bud er, at man får udarbejdet et DB-tjek 1-2 gange om året og som opfølgning på dette laver en grundig besætningsgennemgang. På den måde får man udarbejdet en analyse, som angiver, hvor en ekstra indsats bedst kan betale sig. Dernæst også en handlingsplan, som viser vejen til målet.

Alternativt kunne man også vælge en besætningsgennemgang et par gange om året. På den måde sikrer man, at friske øjne gennemser ens produktion.