Pløjefrie landmænd inviterer til åben mark
FRDK inviterer igen i år til åben pløjefri mark, hvor alle interesserede kan blive klogere på pløjefri dyrkning fire forskellige steder i landet.

FRDK inviterer igen i år alle interesserede til åben pløjefri mark. Det foregår fire forskellige steder i landet. Foto: FRDK
Interessen for pløjefri dyrkning er stor, og det pløjefrie areal i Danmark bare stiger og stiger. Fra 2016 og til 2023 steg arealet fra 285.000 hektar til 668.000 hektar. Det pløjefrie areal udgør dermed mere end 25 procent af landbrugsarealet i Danmark i dag.
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) mærker også den stigende interesse og inviterer nu for fjerde år i træk interesserede landmænd inden for på en pløjefri bedrift, så de kan stifte bekendtskab med dyrkningsformen.
- Hvis man overvejer at komme i gang, kan man med fordel besøge en af vores fire åben pløjefri mark-arrangementer i løbet af maj, siger formand for FRDK, Henrik Terp.
Der er åben pløjefri mark fire steder i Danmark – tre steder i Jylland samt et på sted på Sjælland. Det sjællandske arrangement er i samarbejde med VKST, og foregår torsdag den 15. maj klokken 13 til 15 hos Søren Christensen, Bringstrupvej 40 ved Ringsted.
På markdagene vil de komme med deres bud på, hvad der skal til for at komme godt i gang. FRDK’s faglige medarbejdere vil derudover fortælle om efterafgrøder, som er et af de vigtigste ben i den pløjefrie dyrkning.
Landmandens erfaringer
Deltagerne kan også høre om de erfaringer, de enkelte værter har gjort sig, og om, hvordan det pløjefrie system praktiseres på den enkelte bedrift.
- Der er meget nyt at lære, når man skal i gang med et nyt dyrkningssystem, og man kan lige så godt lære af andre, der har været processen igennem, siger Henrik Terp og tilføjer:
- Og det kan være, at man kan få aflivet nogle af de myter, der omkring pløjefri dyrkning. Man taber for eksempel ikke udbytte, og man behøver ikke drukne i ukrudt, hvis man bærer sig rigtigt ad.
Fremtidens driftsform
Formanden er ikke et sekund i tvivl om, at pløjefri dyrkning er fremtidens driftsform. Det er der mange forhold, der peger på.
- Der er mange ting i forbindelse med klima, miljø og natur, hvor pilen peger på pløjefri dyrkning, og mange af de store fødevarevirksomheder kigger på, at deres råvarer er dyrket regenerativt. Det svarer i vid udstrækning til pløjefri dyrkning med sædskifte og brug af efterafgrøder, siger han.
Herhjemme er Carlsberg allerede aftager af regenerativt maltbyg. Formanden peger også på dyrkningssystemets evne til at klimasikre jorden, forstået på den måde at jorden bliver bedre til at modstå såvel ekstreme nedbørsmængder som ekstrem tørke.
- Dertil skal lægges, at beregninger fra Seges viser, at der er store besparelser at hente for landmanden i forhold til sparede omkostninger, siger formanden.
Forskellige grader
Tallene viser, at der kan spares næsten 1.000 kroner pr. hektar alt afhængig af jordbearbejdningsintensiteten.
Der findes forskellige grader af pløjefri dyrkning. På det første trin undlader man at pløje, men harver. På det næste trin sår man direkte uden nogen former for jordbearbejdning. Det sidste trin er regenerativt landbrug.
Ifølge FRDK når man kun det med reduceret jordbearbejdning samtidig med, at man arbejder for at reducere inputtet af kemi og kunstgødning, tænker husdyr ind i sædskiftet med mere.