Fremtidens landbrug på rette vej

Både teltet og sidste stol var fyldt, da Velas fredag holdt arrangementet »Fremtidens Landbrug« i Vissenbjerg.

- Vi har sat et maksimum på 200 deltagere. Og de få afbud vi havde her i løbet af formiddagen, blev hurtigt erstattet af andre. Derudover ser jeg også et par stykker, der ikke har tilmeldt sig, så det er dejligt, at vi kan lave noget, der har interesse, lød det fra en af arrangørerne, virksomhedskonsulent Per Kent Nielsen.

Han glædede sig også over, at der ikke blot var deltagere fra nærområdet, men at der også var landmænd, der havde taget turen fra Langeland, Ærø, Jylland og sågar Lolland/Falster.

Nye krav til grundbetalingen

Udover Erling Bonnesens (V) velkomst bød dagen på flere faglige indlæg. Blandt andet talte planteavlskonsulenterne Kirsten Larsen og Lennart Banke for et fyldt mødelokale om den nye CAP-reform og de deraf nye krav til biodiversitet og sædskifte.

- De eksisterende grønne krav om MFO-efterafgrøder og flere afgrøder på bedriften afskaffes i 2023, og i stedet kommer der nye krav til biodiversitet og sædskifte, lød det.

- For at kunne modtage grundbetalingen på omkring 1.900 kroner pr. hektar er der ni krav, der skal opfyldes. Nogle af dem er gammelkendte. Nogle af dem er nye, sagde Kirsten Larsen.

Man skal blandt andet opretholde permanente græsarealer og overholde en minimumbeskyttelse af vådområder og tørveområder. Der er forbud mod afbrænding af stubmarker og de tidligere to meters bræmmer langs vandløb øges til tre meter.

- Man må ikke jordbearbejde på stejle skråninger for ikke at starte en erosion og på sandjorde, må man først jordbearbejde fra 1. februar. De krav minder lidt om dem, vi har i dag, konkluderede den erfarne planteavlskonsulent og påpegede, at også forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer i miljøsårbare områder inden for Nature 2000 områder er en gammel kending.

Slutligt er der krav om omdrift på agerjord, og der er krav om, at mindst fire procent af omdriftsarealet er afsat til ikke-produktive arealer.

Derudover, påpegede Kirsten Larsen, har man mulighed for at søge frivillige et-årige bioordninger, hvilket hun fremhævede som en vigtig mulighed. Der er seks forskellige bioordninger med ekstra støttebeløb med særlige krav.

Fire procent uproduktive arealer

Planteavlskonsulent Lennart Banke tog dernæst over, og kastede sig ud i blandt andet forklaringen af kravet om fire procent brak.

- Fremover hedder det egentlig fire procent uproduktive arealer, fordi der er kommet noget nyt ind udover brak, der kan bruges til at opfylde de nye krav, forklarede han.

- Og der er ikke noget at gøre. Vi skal have dem, sagde han og uddybede, at det fremover gælder alle bedrifter med omdriftsareal. Også bedrifter under 10 hektar og økologiske produktioner.

- MFO efterafgrøder forsvinder og vi har brak i stedet. Det gør, at vi er mere sikre på at få vores støtte, konkluderede han.

Ifølge Lennart Banke skal de fire procent etableres på omdriftsarealer. Det betyder, at de enten skal være etableret inden 1. januar eller inden 1. maj som blomstermark.

- Som noget nyt er småbiotoper kommet med ind under. Især for jægere er det her noget, der kan bruges til noget. Det er nye områder, vi lægger ud med højt græs, småkrat og lignende, hvor vi lader noget springe i skov. Det kan vi bruge til det her.

Markkrat – eksisterende markkrat – mergelgrave, små søer, jættestuer kan også begynde at tælle med.

Småbiotoper, det er træer, buske, vådområder og lignende, må maksimalt være en hektar store og mindst fem meter fra skel. De skal ligge i markblok og trækkes særskilt ind. Samtidig må de maksimalt fylde 50 procent af den mark, de ligger i.

- Vi anbefaler at I anmelder en genopdyrkningsret mod §3 hos kommunen, hvis I går i gang med det her, pointerede planteavlskonsulenten.

Lidt af det hele

I alt var det muligt at høre fire faglige indlæg og de tre sale var stort set – eller så godt og vel – fyldte hele eftermiddagen.

Især John Jensen, AgroMarkets indlæg om den økonomiske vejrudsigt fem til ti år frem var populært, og de mange interesserede tilhører endte med at stå op uden for lokalet, for at få det faglige indlæg med små humoristiske kommentarer med.

Også præcisionsjordbrug, digitalisering og robotter i marken trak deltagerne til, og sammenholdt med, at der dagen igennem var mulighed for at nyde lidt godt for maven i det store festtelt, der var slået op på plænen foran bygningen, og samtidig benytte anledningen til en god snak med kollegaer og konsulenter, må arrangementet betegnes som en succes, der måske gentages igen en anden gang. Et spørgsmål arrangørerne ikke var afvisende overfor, men som de dog ikke turde love.