Ringe Maskinforretning: Forretningen skal fyldes med maskiner og mennesker

Den 4. februar holder Ringe Maskinforretning åbent hus – og de glæder sig.

Lørdag den 4. februar holder Ringe Maskinforretning åbent hus fra klokken 9 til 15.

- Det er en tradition, vi gerne vil holde fast i, siger daglig leder Søren Bollesen.

- Det er en god måde at samles på, så selvom det måske ikke lige kan måles på antal ordrer den dag, så giver det os så meget andet godt tilbage.

Face to face

Søren Bollesen fremhæver, at de gerne vil se deres kunder og samarbejdspartnere i øjnene.

- Nettet og de sociale medier kan en hel masse, men de kommer aldrig til at slå den direkte kontakt. Så vi glæder os meget til dagen.

- Ringe Maskinforretning har eksisteret i mange år. Den her tradition vil vi meget gerne holde i hævd.

Maskiner, mennesker og gode tilbud

På dagen vil mange af maskinforretningens leverandører være til stede, ligesom der vil være premiere på den nyeste selvkørende Agrifac sprøjte på 36 meter.

- Vi fylder værkstedet med maskiner, og butikken er fyldt med gode tilbud, så der er noget for enhver smag, fremhæver Søren Bollesen.

Forretningen har disponeret fornuftigt af maskiner til kommende sæson i forhold til at være på forkant med maskinbestliinger.

I 2019, hvor det senest afholdte åbent hus fandt sted, var der godt 1.500 gæster.

Læs også