Eurostat – det statistiske kontor for Den Europæiske Union – afholder et webinar den 22. februar for alle, der er interesserede i EU’s landbrugs- og fiskeristatistik og i den bredere jord-til-bord strategi (Farm to Fork), der blev lanceret i marts 2021.
Webinaret tager udgangspunkt i publikationen: »Nøgletal om den europæiske fødevarekæde«, hvor Viveka Palm, direktør for sektor- og regionalstatistikker samt Edward Cook fra landbrugs- og fiskeristatistikenheden vil præsentere baggrunden for tallene og resultaterne, og hvordan det ser ud med at implementere EU’s strategi om sunde, stabile, fair økonomiske og klimamæssigt bæredygtige fødekæder.
Online-webinaret vil blive streamet på Eurostats websted – ec.europa.eu/eurostat - og Eurostats Facebook-konto. Det er åbent for alle interesserede, og man behøver ikke at tilmelde sig.