Lodsejere tager skridt til at samle sig i kampen for rimelighed i Baltic Pipe-sag

Den 24. maj 2019 var der samlet godt 20 mennesker hos KHL i Kolding for at høre nærmere om et hæfte om principper for det praktiske byggeri af Baltic Pipe-gasledningen.

Men hvis man havde regnet med et stille møde, gik man hjem med en helt anden oplevelse. For utilfredsheden hos flere lodsejere var og er fortsat så stor, at flere af de tilstedeværende den dag nu har sat gang i et initiativ, der i yderste fald kan ende med en retssag mod staten omkring det lovmæssige grundlag for anlæggelsen af gasledningen.

- I stedet for at hver enkelt lodsejer render rundt og har hyret hver sin repræsentant, eller man selv har forberedt noget, tror jeg de vil prøve at afdække muligheden for at slå sig sammen

Søren Nørgaard Sørensen, advokat, HjulmandKaptain

For i et brev til lodsejerne, der er sendt ud fredag, søger »Stenderuphalvøen-initiativet«, som den private gruppe kalder sig, økonomisk opbakning til at skabe sammenhold mellem lodsejerne.

- Efter at have fulgt projektet med stigende interesse over tid, så er vi nu der, hvor vi fortsat er et misforhold imellem det, vi tilbydes via den nyligt fremlagte »folder«, og det, der skal til for at holde os skadesløse. Ja allerhelst så vi projektet droppet, skriver gruppen i det over fire sider lange brev, som Effektivt Landbrug har set.

To punkter

I brevet bliver lodsejere bedt om at tilkendegive deres interesse for at støtte initiativet på to punkter. Det ene er opbakning til en mulig retssag om, hvorvidt byggeriet af gasledningen over Sydjylland, Fyn og Sjælland er »til almenvellets bedste«, som et af kravene til offentlige byggerier i den størrelse hedder.

Det andet punkt, som Stenderuphalvøen-initiativet søger støtte til, er for at sørge for, at hver enkelt lodsejer får den rette erstatning i forbindelse med de eksproprieringssager, der venter i løbet af efteråret.

I brevet til lodsejerne påpeger initiativtagerne, at det ikke er lagt fast, hvem der skal sikre eller tage gasledningen op, når Baltic Pipe-ledningen tages ud af drift igen, samt at en lignende sag i nærområdet om en spildevandledning er endt med, at lodsejere er kommet til at betale.

- Det siger sig selv, at vi er nødt til at komme dette nærmere. Hvem skal betale, og klarhed om sikring af færdsel og dræn, når ledningen braser sammen – engang om rigtig mange år. Ellers kan lodsejer til den tid stilles overfor en uanstændig stor økonomisk udfordring. Og hvem vil i øvrigt købe en ejendom med den forpligtelse? Vi taler her om store penge, hedder det i brevet.

Undgår helst retssag

Det er tre lodsejere fra det sydlige Jylland, Brian Langhoff, Christian Bramsen og Anker Bruhn, der står bag Stenderuphalvø-initiativet. De har haft advokat hos HjulmandKaptain, Søren Nørgaard Sørensen, med på råd forud for deres brev.

Det er også ham, der i givet fald skal hjælpe lodsejerne, hvis initiativet får den ventede opbakning. Ifølge advokaten skal initiativet i første omgang ses som en måde at beskytte sig selv på, for det kan blive mere end svært at få sat en stopper for byggeriet, mener han.

- Initiativet går ikke ud på at lægge sag an mod staten som det første. Det er der egentlig ikke nogen i initiativet, der håber på, at vi kommer så langt. Men der er to dele i det: Dels det, man har fået at vide om hensyn til almenvellet, dels at løfte dynen og grave ned i hvad der ligger bag og hvilke aftaler, man henviser til og hvor storpolitisk det er. Det er der mig bekendt ikke nogen, der har gravet i før, siger Søren Nørgaard Sørensen og fortsætter:

- Så hvis nogen ønsker at foretage den undersøgelse, og samtidig vil betale for det, så er det da relevant, men det er op ad bakke, og på nuværende tidspunkt anser jeg det som spinkelt, at man vil kunne rykke noget på det punkt.

Forarbejdet er vigtigt

Alligevel mener han, at det for lodsejere er vigtigt at gøre sit forarbejde ordentligt, inden en ekspropriationskommission går i gang med at kigge på den erstatning, som lodsejere skal have for at lægge jord til Baltic Pipe-gasledningerne.

- Faktum er, at der er nogle issues om den erstatning, som man kunne finde til enighed om, at lodsejere skal have, hvor der formodentlig skal kæmpes en kamp for at se, om de forhold kan forbedres. Og det kræver et ret stort arbejde, siger advokaten og fortsætter:

- Der er en ret stor bevisbyrde, der skal løftes, hvis man for eksempel skal overbevise ekspropriationskommissionen, der skal tage stilling til erstatningen, om hvad et givent erstatningsniveau skal være.

Søren Nørgaard Sørensen peger på, at det både kræver jura- og fagkundskab at få bygget en tilstrækkelig bevisførelse op.

- Og jeg tror deres synspunkt var, at hvis det skal gøres ordentligt, og man skal have en chance mod staten, så i stedet for at hver enkelt lodsejer render rundt og har hyret hver sin repræsentant, eller man selv har forberedt noget, tror jeg de vil prøve at afdække muligheden for at slå sig sammen og så alle sammen putte lidt i en pulje, som får en størrelse, så man kan komme i gang med at kæmpe en kamp, der kan være svær.

Efter planen går ekspropriationsforretningerne i gang i løbet af efteråret.