Der var et pænt stykke over 100 gæster, da Gørtz & Jespersen sidste fredag indledte pinsen med åbent hus og en masse at fejre.
Der var fyldt fra start til slut, da Gørtz & Jespersen, Nybolig Landbrug fredag inden pinse holdt åbent hus.
Dagen blev brugt til at fejre, at Birthe Pedersen er ansat på kontoret. En ansættelse der glæder de øvrige på kontoret, da hun kommer med stor erfaring og lyst til at blive en del af teamet.
Derudover skulle det heller ikke gå stille hen, at der var et par runde hjørner senere på året, ligesom det blev fejret, at det er 20 år siden, at Dan Gørtz som den første – og et år efter i samarbejde med Palle Jespersen – overtog ejendomsmæglerbutikken i Bredgade i Aarup.
20 år i Aarup
Blandt det mange besøgende, var det da også de 20 års handler, der fyldte en del i historierne og alle var tydeligt enige om, at det var gået stærkt og godt fremad for Gørtz & Jespersen i de år, de har huseret i Aarup.
Der var taler fra flere lokale samt fra borgmester Steen Andersen.