Dækfirma tilbyder nu reparation af selv de største traktordæk

Foto: NDI Group
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
De allerstørste traktordæk kan være en udfordring at reparere, når de punkterer eller bliver skadet. Denne problemstilling tilbyder den danske dækvirksomhed Euroband nu at komme til livs for de danske landmænd.
Virksomheden, som dækgrossisten NDI står bag, har nu erhvervet sig udstyr, der kan reparere dæk fra 39 til 51 tommer eller over 2,2 meter i diameter.
- Det betyder, at de danske landmænd som tidligere ikke behøver at sende dækket til reparation af en specialist i udlandet. Det er der økonomisk fornuft i, for vores reparationer koster ofte mindre end halvdelen af et nyt dæk, selvfølgelig afhængig af type, dimension på dækket og skadens omfang, fortæller salgschefen hos NDI’s agroteam, Uffe Hansen, i en pressemeddelelse.
Han mener, at der kan være mange penge at spare for landmanden ved at reparere frem for at købe nyt.
Euroband blev etableret i 1979 og er del af den familieejede NDI-koncern, der har hovedkontor i Brørup.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































