Den amerikanske vertikale planteproducent Plenty har indgået et joint venture-samarbejde med saudiarabiske Mawarid om at etablere fem vertikale landbrug, hvor produktionen foregår indendørs, i flere lag og under kontrollerede forhold og ofte med kunstigt lys og uden jord, i Mellemøsten.
Det nye samarbejde betyder, at der bliver investeret 680 millioner dollar (svarende til 4,7 milliarder danske kroner) i udviklingen af indendørs landbrug i Mellemøsten. Det skriver Reuters.
Planen er at etablere fem gårde i regionen, som alle skal være i fuld drift i løbet af de næste fem år. Den første gård skal bygges i Abu Dhabi for 130 millioner dollar (svarende til 890,7 millioner kroner) i starten af næste år og forventes at kunne tages i brug senest i 2026.
Hensigten er, at den første gård i Abu Dhabi årligt skal producere 2 millioner jordbær til lokalt forbrug samt eksport til medlemslandene i Golfstaternes samarbejdsråd.
Fortsat blodrøde tal hos vertikalt landbrug