Efter første halvår af 2024 har FirstFarms A/S valgt at nedjustere sine forventninger for indeværende år.
Det danske selskab FirstFarms A/S, der driver landbrug i fire østeuropæiske lande, spåede tidligere på året i forbindelse med regnskabet for første kvartal, at selskabet ville vækste i 2024 trods en presset start.
Nu har FirstFarms udsendt sit halvårsregnskab for 2024 og selskabets EBITDA er blevet fastholdt på et acceptabelt niveau på 65 millioner, som dog er en mindre nedgang fra sidste år, hvor det lød på 67 millioner kroner.