Stort, privatejet grovvareselskab køber sig ind i Gl. Buurholt

Fra venstre: Benjamin Hansen, Brødr. Ewers, Bjarke Bruun, Gl. Buurholt, Visti Møller, Gl. Buurholt og Hans Otto Ewers, Brødr. Ewers. Pressefoto.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Brødr. Ewers A/S, der er et de største privatejede danske grovvareselskaber, har købt sig ind i Gl. Buurholt Aps.
Det skete pr. 1. september i år, og samtidig købte den daglige leder hos Gl. Buurholt, Bjarke Bruun, sig også ind i firmaet. Den hidtidige ejer, Visti Møller, beholder samtidig sin ejerandel.
Gl. Buurholt er især kendt for at tilbyde rensning, sortering og eventuelt bejdsning af såsæd, oprensning af ukurant korn for snavs og mug, finsortering af maltbyg og brødhvede efter proteinindhold samt rensning af blandet andet linser og bælgsæd.
Virksomheden vil fortsat have adresse på Gl. Buurholt Hovedgaard ved Brønderslev, der ejes af Visti Møller. Han kalder selv samarbejdet for en enestående mulighed, der kan løfte Gl. Buurholt til et nyt niveau, og parterne forventer at kunne styrke salget på det tyske marked, da Brødr. Ewers har hovedsæde i Sønderborg.
Brødr. Ewers kan ligeledes tilbyde en række ydelser, som ingen andre grovvarefirmaer herhjemme kan tilbyde, påpeges det i pressemeddelelsen.
I det daglige vil kunder af Gl. Buurholt ikke komme til at mærke noget til det ændrede ejerforhold.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































