Danmarks største rådgivningsfirma, Søhøjlandets Regnskabskontor, skifter navn og overgår til et partnerskab P/S.
Det startede som et regnskabskontor med et par ansatte i 2008, men har siden udviklet sig til at være Danmarks største private rådgivningsfirma med flere rådgivningsområder, og i dag har de 44 ansatte.
Netop det store vokseværk er årsagen til, at det Silkeborg-baserede rådgivningsfirma Søhøjlandets Regnskabskontor skifter navn til Søhøjlandets Rådgivning, og overgår til et partnerskab P/S. Ejerskabet ligger dog stadig hos direktøren Keld Th. Sloth.
Søhøjlandets Rådgivning spænder over alt inden for økonomirådgivning, som bl.a. omfatter strategi, bogføring, regnskaber, både personlige og selskaber, samt planteavlsrådgivning og miljørådgivning.
- Det har været en spændende rejse, som nu er nået til et sted, hvor det giver mening at ændre navn for at vise det spænd af rådgivningsopgaver, vi udfører. Vi ændrer os ikke i det arbejde, vi udfører, og vores værdiord er stadig uvildig, nærværende og engagement, siger direktøren.
Nye specialrådgivere skal imødekomme stigende interesse for pløjefri dyrkning
Søhøjlandets Rådgivning har som vision at være landbrugets foretrukne partner for revisions- og rådgivningsservice. Keld Th. Sloth forklarer, at omlægningen til partnerskab P/S giver mulighed for, at der kan laves et generationsskifte et stykke ud i fremtiden.
Søhøjlandets Rådgivning vil være at finde på Agromek fra den 26.-29. november på stand 3251 i Hal D.