En voksende efterspørgsel sender nu Frilands første serie af pålægsprodukter i detailhandlen.
Danske forbrugere efterspørger i stigende grad økologiske fødevarer, og Friland udvider nu sit sortiment med en ny økologisk pålægsserie. Den lander i Salling Groups butikker denne weekend og skal imødekomme danskernes voksende appetit på økologi, især til rugbrødsmåltidet, der er Danmarks mest populære aftensmad.
Ifølge Søren Tinggaard, Vice President i Danish Crown, er målet at opnå en markedsandel på 5 procent af det samlede pålægssalg. Det understøttes af stigende salgstal for økologisk kød: fra 2023 til 2024 steg salget af økologisk oksekød med 40 procent og grisekød med 20 procent.
- De færreste ved det, men rugbrød med pålæg er faktisk det, flest danskere spiser til aftensmad hver dag, så præcis lige som når danskerne laver boller i karry eller hakkebøf, er vi i Friland nu klar med et kvalitetsprodukt til den voksende gruppe af danskere, som ønsker at spise økologisk, siger han i en pressemeddelelse.
Salling Group ser frem til lanceringen, der adresserer efterspørgslen på økologiske produkter af høj kvalitet.
- Vi glæder os til at præsentere den nye pålægsserie fra Friland for vores kunder. Økologiske varer af høj kvalitet er en vigtig prioritet for os, og vi kan se, at vores kunder atter efterspørger økologiske produkter efter et par år med stagnerende salg. Derfor glæder det os, at vi nu kan tilbyde vores kunder en ny, økologisk pålægsserie fra Friland, som lever op til vores høje ambitioner for kvalitet og dyrevelfærd, siger Søren Bo, kategoridirektør i Salling Group.
Friland er allerede anerkendt som et af Danmarks mest bæredygtige brands, hvilket styrker forventningerne til den nye pålægsserie.
Forbrugerne vælger igen Friland til