Efter en længere proces har den danske klimakreditvirksomhed Agreena endelig modtaget certificering fra organisationen Verra, der står bag en af de førende standarder inden for klimacertifikater til landbruget. En certificering, der for alvor får sat skub i handlen med karbonkreditter og regenerativt landbrug.
Den danske carbon-farming virksomhed, Agreena, kunne 16. januar 2025 melde ud, at man endelig har modtaget en vigtig certificering i forhold til handel med klimakreditter fra Verra – en organisation indenfor udvikling og styring af standarder, der hjælper lande, den private sektor og civilsamfundet med at nå deres mål for bæredygtig udvikling og klimahandling.