De slovakiske myndigheder har aktiveret deres beredskabsplan for konstateret udbrud af mund- og klovsyge i FirstFarms’ farm i Plavecký Stvrtok, Slovakiet med 3.487 køer.

Det oplyser FirstFarms i en pressemeddelelse.

Det har medført nedlukning og isolering af farmen samt oprettelse af restriktionszoner. Det sker for at begrænse risikoen for smittespredning.

Udbruddet på FirstFarms’ farm i Slovakiet er det første i selskabets historie, men det femte i Slovakiet i år. Siden det første udbrud i landet blev konstateret den 22. marts 2025, har FirstFarms været i alarmberedskab på alle selskabets farme i Slovakiet.

FirstFarms driver i alt otte kvæg- og grisefarme i Slovakiet. Alle besætninger bliver løbende testet for FMD. Der er på nuværende tidspunkt ikke mistanke om yderligere smitte.
Det er p.t. for tidligt at udtale sig om de konsekvenser udbruddet vil få for FirstFarms, der er fuldt besætningsforsikret på alle farme. Driftstab i forbindelse med udbruddet er ifølge det danskejet selskab ikke dækket.

FirstFarms har for nuværende ikke yderligere information om udbruddet af smitte.