Fra ost til jord: Mejeriaffald giver næring til markerne
Et nyt samarbejde mellem Dalgas og Arla Foods Ingredients gør det muligt for landmænd at tilføre flere næringsstoffer til gylle uden brug af handelsgødning.

Foto: Karoline Dam Hansen, Dalgas
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Et nyt naturligt restprodukt fra mejeriindustrien kan blive en gamechanger for landmænd, der vil reducere brugen af handelsgødning. Produktet, fosforvalle, er resultatet af et samarbejde mellem Dalgas og Arla Foods Ingredients og giver landmænd en nem måde at øge fosforindholdet i husdyrgødningen.
- Vi er glade for, at vi nu har fosforvalle som en del af vores produktportefølje i Dalgas. Det giver os en mulighed for at tilbyde landmændene en naturlig måde at tilføre ekstra næringsstoffer til gylle med lavt fosforindhold og reducere behovet for handelsgødning, siger Kristian Schøler Kjeldsen, projektleder i Dalgas.
Fosforvalle er det, der bliver tilbage, efter Arla har udvundet næringsstoffer fra ostevallen til brug i f.eks. modermælkserstatning. Den rest kan nu genbruges i landbruget, endda i økologisk drift.
- Fosforvalle fungerer godt som supplement til vores øvrige produkter, og så er det nemt at anvende. Vi leverer det i en tankbil – lige til at blande i gyllebeholderen, siger Kristian Schøler Kjeldsen.
Projektlederen kalder det samtidig landbrugets svar på »nemt og naturligt kosttilskud til gødning«.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































