Danish Agro Shoppen i Nyborg lukker, da grovvarekoncernen har valgt at samle aktiviteterne i koncernens butik i Odense.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Beslutningen blev taget i foråret, da man ikke har opnået den ønskede vækst, og derfor har man truffet beslutningen af økonomiske årsager.

I slutningen af juli meldte Danish Agro ud, at man lukkede seks udleveringssteder for kemi og sækkevarer i løbet af sommeren grundet faldende efterspørgsel og færre, men større kunder.

Danish Agro Shoppen i Nyborg åbnede i efteråret 2020, men havde sidste åbningsdag den 7. august.

Den 2. til 4. september har kunder dog mulighed for at komme til flyttesalg, hvor der er tilbud på alle varer.

Business