Fruedahl Agro er på få år vokset til at blive en af landets store landbrugsaktører.

Nu udvider det midtjyske landbrug igen. Det skriver LandbrugsAvisen.

Denne gang udvider man med mælkeproduktion, da selskabet har købt tre ejendomme på Sejstrupvej ved Højslev fra landmand Frank Jessen. Herunder tæller også en kvægbesætning med 232 køer og 235 kvier samt 194 hektar jord.

Handlen omfatter også bygninger og husdyr for i alt knap 3,1 millioner kroner. Det fremgår af tinglysningen.

I forbindelse med købet har man stiftet datterselskabet Fruedahl Food, og ifølge medejer Claus Bo Mørk vil man i første omgang afprøve driften, inden man tager en endelig beslutning.

Fruedahl Agro ejes af Claus Bo Mørk, griseproducent Esper Goul Jensen og direktør Hans Pedersen. Siden 2018 er bedriften vokset fra 47 til 3.000 hektar med både planteavl og griseproduktion.

Business