Nordfynske naboer plaget er støj fra grovvareselskab
Bip fra bakalarmer, summende blæsere og brag fra tippende kornvogne holder beboere i Kattebjerg vågne om natten. Brødr. Ewers lover dog mindre larm med ny siloer, men naboerne frygter det modsatte.

Brødr. Ewers har 14 afdeling i Danmark. Dette er afdelingen i Toftlund ved Fredericia. Foto: Søren Nørgaard
I den lille by Kattebjerg på Nordfyn lidt syd for Bogense er flere beboer frustrerede.
Naboerne til grovvareselskabet Brødr. Ewers’ afdeling for kornindlevering oplever således en konstant summen fra blæsere, bip fra bakkende maskiner og høje brag, når lastbiler tømmer korn på alle tider af døgnet.
Det melder Fyens Stiftstidende.
Avisen har snakket med flere naboer til anlægget, og flere beskriver støjen som en evig tinnitus, der gør det umuligt at nyde haven eller en rolig aften udendørs.
Med tre nye kæmpesiloer på vej frygter naboerne, at støjen kun bliver endnu værre, men til avisen udtaler Carsten Jensen, adm. direktør i Brødr. Ewers siden 1. oktober, at det nye setup skal være med til at dæmpe larmen.
Det skyldes ifølge ham, at blæserne bliver lydisolerede, og driften mere automatisk.
Kommunen har meddelt mediet, at man følger sagen og vil vurdere støjgenerne i forbindelse med høstsæsonen næste år.