Dansk investeringsselskab køber sig ind i ugandisk mejeri
Investeringsselskabet Kjøller har købt sig ind i mejeriet Mujuni Ventures i Uganda, og investeringen skal være med til at øge produktionen og løfte yoghurtproducentens markedsposition i Kampala.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Investeringsselskabet Kjøller har lavet sin første investering i Afrika.
Det sker efter, at selskabet er blevet investor og medejer af mejeriet Mujuni Ventures ltd i Kampala, hovedstaden i Uganda.
Det skriver investeringsselskabets ejer Magnus Kjøller i et opslag på LinkedIn.
Mejeriet i Kampala indkøber og forarbejder dagligt mælk og yoghurt til mere end 10.000 forbrugere og beskæftiger over 120 medarbejdere.
- Selskabet blev etableret i 2021, men håndterer allerede 10 millioner liter mælk om året, og er på en markant opadgående vækstkurve. Vores investering skal bruges til at øge produktionskapaciteten og styrke Mujunis markedsposition, så virksomheden kan skalere yderligere, skriver han.
Tidligere har Investeringsselskabet Kjøller primært investeret i Danmark, men siden sommer har Afrika været et geografisk fokusområde.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. oktober 2026
9 min · 16. oktober
Usikre kvælstoftal presser markplanerne, og partier åbner for udsættelse. Samtidig falder andelen af økologisk og velfærdsmærket svinekød hos Coop.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.