Den fynske producent af soldaterfluelarver, Insectum, har de seneste fire år arbejdet med ny teknologi, der skal tage insektmarkedet med storm ved at reducere de økonomiske investeringer ved processen samt øge udbyttet.
Det summer af innovation i den globale insektfarmindustri. Det spås nemlig, at markedet for spiselige insekter forventes at stige med en årlig vækstrate på 26,5 procent, og er projiceret til at nå op på en værdi af 28,88 milliarder kroner i år 2027.
Så sent som tidligere i år fik den store danske insektproducent Enorm Biofactory ny medejer i form landbrugsselskabet DLG, som planlægger at bygge Nordens største kommercielle insektproduktion.