Ukraine og Rusland har forlænget aftalen om, at Ukraine kan eksportere korn via skibe i Sortehavet, bekræfter FN's generalsekretær Antonio Gurerres. Det fik straks konsekvenser for de internationale kornpriser.
Ukraine kan fortsætte med at eksportere korn ud af det krigshærgede land via både i Sortehavet.
Det står klart, efter at landet torsdag morgen blev enige med Rusland i FN-saktionerede forhandlinger om at forlænge den aftale, der ellers stod til at udløbe om kort tid.
FN's generalsekretær Antonio Guterres er godt tilfreds med, at aftalen er faldet på plads.
- Jeg byder aftalen blandt alle parter om at forsætte afgrødeaftalen via Sortehavet meget velkommen, der faciliteter sikker udskiftning af korn, foderstoffer og gødning fra Ukraine, siger generalsekretæren i en udtalelse.
Som betingelse for at forlænge aftalen havde Rusland krævet en ophævelse af sanktioner for eksport af gødning og fødevarer, og Guterres siger, at FN er opsat på at få ophævet de forhindringer, som russerne oplever på den front.
Rusland spiller på alle tangenter i den tragiske krig
Forventer prispres
Udmeldingen fik omgående konsekvenser for de globale priser. På børsen i Chicago faldt hvedepriserne med 1,6 procent på den toneangivende kontrakt, mens kornpriserne faldt med 0,7 procent.
Aftalen indebærer også, at den russiske bank Rosselkhozbank igen bliver koblet på det internationale banksystem Swift, hvilket gør, at russerne kan betale for shipping og forsikring af sine varer.
- Rusland har høstet 25 millioner tons mere end sidste år, men eksporten er bagud i forhold til årstiden. De russiske priser er imidlertid konkurrencedygtige, og vi må således forvente et massivt salgspres på priserne fra Rusland i de kommende måneder, inden vinteren for alvor sætter ind, skriver analytiker Palle Jakobsen, agrocom.dk.
Rusland har høstet 25 millioner tons mere end sidste år, men eksporten er bagud i forhold til årstiden. De russiske priser er imidlertid konkurrencedygtige, og vi må således forvente et massivt salgspres på priserne fra Rusland i de kommende måneder, inden vinteren for alvor sætter ind.
Palle Jakobsen, markedsanalytiker, Agrocom
Siden juli måned har Ukraine afskibet 11,1 tons landbrugsprodukter, heriblandt 4,5 millioner tons korn, og 3,2 tons hvede, skriver nyhedsbureauet Reuters. Før krigen var Ukraine verdens 3. største korneksportør.