På trods af turbulente markeder globalt har Danish Crowns handelsselskab Ess-Food klaret sig historisk godt det seneste år og kom ud af regnskabsåret 2021/22 med et rekordresultat på 41,9 millioner kroner.
Når der er uro i verden, bliver handel på tværs af lande og kontinenter mere kompliceret. Det mærkede Ess-Food i det forgangne år, hvor selskabet mildt sagt skulle navigere i et minefelt af udfordringer.
Alligevel har Danish Crown-handelsselskabet formået at levere et historisk godt regnskab for regnskabsåret 2021/22.