Ornestation Mors tilføjer 4.000 produkter til platformen Maykers. Derved kan både nye og eksisterende kunder finde virksomhedens produkter på platformen.
Den hurtigt voksende handelsplatform Maykers vil gøre det nemt for danske landmænd og forhandlere at handle med hinanden, og nu har også Ornestation Mors tilsluttet sig det stigende antal af virksomheder, som tilbyder sine produkter på platformen.
- Vi er stolte af at byde velkommen til en af de stærkeste og mest betroede leverandører til det danske landbrug. Deres store ekspertise og sortiment giver landmænd på Maykers endnu mere at komme efter, tilføjer Jesper Knudsen fra Maykers Danmark.
Med 50 års erfaring indenfor sædproduktion og landbrugsartikler har Ornestation Mors stor ekspertise, når det kommer til produkter og services til landbruget. Med produkter til blandt andet stald, mark, værksted, kontor og fritid, ser virksomheden frem til at tilbyde samme gode service som altid, samt hurtig levering på Maykers. For at fejre samarbejdet tilbyder Ornestation Mors bl.a. eksklusive rabatter på handelsplatformen i april.
- Vi har mange forskellige produkter til professionelle landmænd af høj kvalitet, og vores digitaliseringsstrategi taget i betragtning ser vi derfor et stort potentiale i at kunne tilføje vores sortiment til en handelsplatform som Maykers, fortæller Johnny Markussen, direktør hos Ornestation Mors.
Om Ornestation Mors
Med 80 fastansatte, 20 deltidsansatte, 14 varebiler og mere end 1.800 aktive orner på stald leverer virksomheden overalt i Danmark og eksporterer også til flere lande i Europa og Asien.
Den familieejede virksomhed driver mere end 600 hektar landbrugsjord med hovedsagelig byg, hvede og raps, og har egen maskinpark til at vedligeholde og drive jorden.
Ornestation Mors leverer dagligt genetik til omkring 40 procent af danske griseproducenter over hele landet, og der sælges i dag fra de tre avlsselskaber, DanBred, Danish Genetics og Topigs Norsvin.
Virksomheden i tal
- Ornestation Mors er den eneste privatejede Ornestation i Danmark
- Grundlagt i 1974 af Martin Markussen og familieejet i gennem næsten 50 år
- Mange års erfaring og stødt stigende omsætning i mere end 15 år
- Orne udskiftning rate på ≈ 120 procent pr. år
- Minimum 35 procent af sædsalget i Danmark
- Tilgængelig på Maykers pr. 1. april 2023