Bælgfrugtsprojekt modtager tocifret millionstøtte

Projektet »Dansk Bælg«, der gennem fokus på sundhed, smag og økonomi hjælpe dansk producerede bælgfrugter ind i landbruget og ned på tallerknerne, har modtaget en bevilling på 12,2 millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Det skriver Professionshøjskolen Absalon i en pressemeddelelse.

I spidsen for projektet står Professionshøjskolen Absalon i tæt samarbejde med landbrugsproduktion, industri, forskere og professionelle køkkener.

Bælgfrugter kædes sammen med en række sundhedsfremmende effekter og har et reduceret behov for gødning, står der i pressemeddelelsen.

Størstedelen af de bælgfrugter, der bliver spist herhjemme, er dog importerede. Projektet vil derfor i de næste 3,5 år fokusere på at få danske bælgfrugter ind på markedet.

I fællesskab vil man udvikle teknologiske løsninger, der kan give helt nye smags- og teksturvarianter og dermed gøre det lettere at få danskerne til at spise flere bælgfrugter.

Læs også