Bank kritiseres for dobbeltrolle i trecifret millionkøb af storlandbrug

Processen i forbindelse med køb af slægtsgården Eskelund på Fyn er ifølge flere aktører besynderlig. Nordea skulle efter sigende have haft en dobbeltrolle og ageret efter egen vinding, da banken solgte Eskelund til en af landets rigeste svinebønder, Niels Rauff Hansen, der også var kunde i Nordea, og dermed reelt købte gården af sin egen bank for 167 millioner kroner, trods der var større bud i markedet.

Det skriver Børsen.

Det får nu en bankekspert og flere afviste købere til at rejse en kritik af Nordeas dobbeltrolle i sagen. Sælgeren, familien Lerche-Simonsen, har både stævnet og politianmeldt Nordea i sagen og påpeger, at banken ikke har levet op til sit ansvar om at sælge Eskelund til højestbydende.

Familien Lerche-Simonsen blev i 2020 tvunget til at sælge familielandbruget efter mere end 100 år i familiens ejerskab, efter at familiens forretning var kommet under administration som følge af økonomiske udfordringer.

På baggrund af nedlukningen af renteswapaftaler, salget af Eskelund og et salg af en ejerandel i et slovakisk landbrug har familien opgjort det samlede krav mod Nordea til 91,9 millioner kroner.

Læs også