Harsø Maskiner er tilbage i flyvehøjde med et rekordresultat, der nærmer sig 10 millioner i overskud. Ejerleder Harry Højvang Sørensen fortæller, at et velpolstret lager har bragt virksomheden sikkert gennem en tid med kraftigt stigende råvarepriser.
Den Årre-baserede producent af udstyr til gylleudbringning, Harsø Maskiner, sætter rekord i det seneste regnskab, selvom perioden ellers har været præget af mange usikkerheder. Det fremgår af selskabets årsrapport for det skæve regnskabsår 2022/23, hvis periode sluttede den 30. september sidste år.