- Vores 8.000 landmænd har reduceret over 1 million ton (CO2, red.) i løbet af de sidste to år. Jeg kan jo se, at det er de rigtige ting, der foregår. Det er vi pænt stolte af for at være helt ærlig.
Sådan præsenteres det kort og præcist fra Arlas topchef Peder Tuborgh i et interview med Finans.
Andelsmejeriet kan ifølge den adm. direktør fortælle med klare data, at landbruget selv kan sænke udledningen af drivhusgas nok til at undgå en CO2-afgift.
En CO2-afgift, hvis form i øjeblikket bliver diskuteret i den grønne trepart, skal reducere landbrugets udledninger af drivhusgas med 2,5 millioner ton CO2e om inden 2030. Og derfor mener Peder Tuborgh, at politikerne bør have det med til diskussionsbordet, at mejeriets andelshavere på to år har reduceret mere end 1 millioner ton.
Da de tre modeller i Svarer-rapporten blev præsenteret, var Peder Tuborgh overfor Effektivt Landbrug også en af de største kritikere af modellerne. Han var direkte skuffet over modellerne og kaldte dem for »gambling med landbruget«.
Arla kalder foreslåede CO2-modeller »gambling med dansk landbrug«
Den danske andel af Arlas 8.000 andelshavere lyder på 1.600, og den danske indvejning af mælk står for omkring en tredjedel af mejeriets samlede mængde.