Tredje dag med Arla-strejke: Nu koster det penge for de ansatte

Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
I mandags indledte 144 Arla-laboranter og logistikassistenter fordelt på otte afdelinger rundt i landet en strejke. Nu står de til at betale en bod.
Det står klart, efter medarbejderne har tilkendegivet, at de ikke har i sinde at genoptage deres arbejde onsdag morgen.
Det beretter TV Midtvest.
Tirsdag fastslog Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation nemlig, at strejken er ulovlig.
Havde medarbejderne genoptaget arbejdet onsdag morgen, kunne de slippe for at betale bod for de timer, hvor de har nedlagt arbejdet. Men overfor mediet har tillidsrepræsentant og talsperson for de strejkende Lone Elkjær bekræftet, at man fortsætter strejken.
- De fortsætter (strejken, red.). Det er hvad jeg ved lige nu, skriver hun onsdag morgen i en sms til TV Midtvest.
Arla understreger i samme forbindelse, at mejeriet ikke har i sinde at forhandle med medarbejdere, der ulovligt har nedlagt arbejdet. Tillidsrepræsentanterne i Arla samledes onsdag morgen på et møde for at drøfte situationen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































