Danish Crowns datterselskab, Scan-Hide, er begyndt at producere læder, der er kan komposteres. Virksomheden satser nu på, at alt skind fra fabrikken vil være komposterbart inden for fire år. Læder, der blandt andet bruges af den engelske designer Anya Hindmarch til bæredygtige designertasker.
Forestil dig, at dine aflagte læderklenodier kunne få nyt liv og tjene ny funktion, når du var færdig med dem. Den tid hvor gamle lædersofaer, lædertasker eller læderjakker skal brændes, er nemlig muligvis snart forbi.
Det skyldes, at man hos Scan-Hide, der er et datterselskab til Danish Crown, som noget helt nyt har startet en produktion af læder, der vil være komposterbart.