Tegnestuen Birk opfordrer til, at man laver en vedligeholdelsesplan for sine bygninger. Det giver et større overblik og muligheden for at planlægge langsigtet.
Det er generelt billigere at vedligeholde, end det er at forny, og en god vedligeholdt bygning nedslides ikke lige så hurtigt, som den der blot får lov til at forfalde.
Sådan lyder det fra Jon Aagaard-Kragh, som er Cand. Arch. Arkitekt m.a.a ved Tegnestuen Birk, som hører under Byggeri & Teknik I/S.
Derfor mener han man bør tænke på, at en optimering af den eksisterende bygningsmasse ved hjælp af en målrettet vedligeholdelsesindsats er fordelagtig.
Vedligeholdelsesplan
En vedligeholdelsesplan er en oversigt over de forventelige arbejder, der bør og skal udføres på ejendommen over en givet periode, set i forhold til generel tilstand og forventet levetid.
- Derudover bidrager vedligeholdelsesplanen også til en bedre ressourceudnyttelse i samfundet generelt, fordi man ikke skal købe så meget nyt, når man vedligeholder løbende, forklarer Jon Aagaard-Kragh.
Gælder også nybyggeri
Men det er ikke kun for ejendommens ældre bygningsmasse, man bør overveje at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan, vurderer Jon Aagaard-Kragh. Det gælder også for de nyopførte produktions- og brugsbygninger.
Allerede efter få års brug, vil man kunne se brugsspor og skader, som der bør tages hånd om. Skader der trods nybyggeri, ikke falder ind under 1, 3 og 5 års syngennemgang.
- En vedligeholdelsesplan tager sit udgangspunkt i en byggeteknisk gennemgang, som fastslår den enkelte bygnings aktuelle tilstand ned i detaljen. Vedligeholdelsesplanen er således et konkret planlægningsværktøj, som man kan bruge til at vurdere, hvordan man over for eksempel de næste 10 år skal sætte midler af, til hvilke projekter og i hvilken rækkefølge. Følger man en vedligeholdelsesplan, vil en bygning altid være i forsvarlig stand, siger Jon Aagaard-Kragh.
Forsvarlig stand
At bygningen skal være i »forsvarlig stand« indebærer, man griber ind i så god tid som muligt, der hvor der kan være fareforvoldende eller vedligeholdelsesmæssige mangler ved ejendommen.
Oftest vil det være risikoen for konstruktive svigt, som følge af nedslidning, erosion/korrosion, utætheder i klimaskærmen samt andre bygningstekniske svigt, der udgør de mest iøjnefaldende faremomenter, oplever Jon Aagaard-Kragh.
- Men mindre småskader og lignende som fugtindtrængning eller let revnedannelse i bygningernes klimaskærm eller sokkel, skal der også tages hånd om. Skader som man ellers har en tendens til at overse eller negligere, men som kan udvikle sig i det skjulte og blive en økonomisk belastning for ejendommen, siger han og fortæller at det også gælder svigt i installationer og afløbssystemer, der vil kunne forvolde skade på såvel inventar som på medarbejdere.
Individuel plan
Omfanget og hyppigheden af vedligeholdelse og fornyelse er naturligvis afhængig af, hvilken bygning, der er tale om.
Jon Aagaard-Kragh kigger blandt andet på de anvendte byggematerialers holdbarhed og dertil knyttede vedligeholdskrav, bygningens beliggenhed, indretning og anvendelse, samt krav til standard og forventelig bygningslevetid.
- Man kan altså ikke lave en vedligeholdelsesplan, der er en one size fits all, men vedligeholdelsesplanen bør omfatte alle bygningsdele, så forudsætning for, at en bygning kan fungere tilfredsstillende i hele sin levetid, siger han og mener det er svært at finde argumenter for ikke at lave en vedligeholdelsesplan.
- Udgifter til udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner anses som en driftsudgift og er derfor fradragsberettigede, oplyser Jon Aagaard-Kragh.
teba